Hende Jensen blog - "Spillet om Sirenen" af Pernille Vørs boganmeldelse - Dominic trilogi

“Spillet om sirenen” (Dominic #1) af Pernille Vørs – boganmeldelse

Hende Jensen blog - "Spillet om Sirenen" af Pernille Vørs boganmeldelse - Dominic trilogi

5_5

Titel: “Spillet om sirenen” | Forfatter: Pernille Vørs | Forlag: Mellemgaard

ISBN: 9788793270046 | Udg. dato: 25-09-2014

Catharina Julie Hansen er et smukt rodehoved af en rødtop på 24 år, som netop har fået nyt arbejde på en jetset-restaurant. Her møder hun Ian Dominic, en lidt ældre, mystisk mangemillionær, der tillige er en yderst eftertragtet ungkarl.Catharina indlader sig i stadig højere grad med denne manipulerende, dæmoniske drømmemand. Først som en art selskabsdame, senere som Ians mellemleder på restauranten og ikke mindst som hans elskerinde. De to hvirvles ind i et accelererende, eksperimenterende seksuelt spil, der hurtigt kommer til at fylde deres liv. Trods deres modsætninger kommer de tættere på hinanden og nærmer sig noget, der til forveksling kunne minde om ægte kærlighed. Dog bærer de begge rundt på en familietragedie, der truer med at knuse deres forhold. Kan lidenskaben overleve, eller må de erkende, at deres forhold er dødsdømt?

Jeg havde aldrig hørt om Pernille Vørs, eller Dominic trilogien før. Jeg faldt tilfældigvis over en henvisning til “Spillet om sirenen” i en boggruppe på Facebook. Da jeg i forvejen godt kan lide den erotiske genre med al deres intensitet og kærlighed koblet sammen med fuldendte personligheder, var jeg klar på en ny udfordring. -og jeg blev på intet tidspunkt skuffet!

Historien

Fra første øjeblik hvor vi møder Catharina, eller Cat, som hun slet og ret går under, er vi fanget. Hendes kaotiske røde hår sammen med hendes rebelskhed, giver os en skæppeskøn personlighed. Vi kan bare ikke lade være med at holde af. Hun har det, vi alle har eller drømmer om – personlighed, vilje, mod og karisma, på trods af en dyster fortid, hun stadig trækkes med.

Ian er… Ian er, som vi har lært, at holde af dem. Intens, magtfuld, viljefast og ikke mindst dyb mand, naturligvis med en dyster side. Fra første færd er vi med i Cats hoved og føler næsten, det er os, Ian kigger på, så intens er forbindelsen.

Selv om, der er mange bøger af denne genre på markedet, står “Spillet om sirenen” alligevel for sig selv. Ian og Cat er anderledes. Det er ikke den sædvanlige historie om lille forsagt pige møder stor og stærk mand, der vil have hende og lægger verden for hendes fødder…. Det er historien om Catharina og Ian, der kæmper med og mod hinanden, langt hen af vejen. To sjæle, der er så skabte for hinanden, men som alligevel kæmper så grusomt meget for hvad de kan, skal, bør og vil.

Universet

Pernille Vørs er en fantastisk forfatter, intet mindre. Hun har med “Spillet om sirenen” formået at tryllebinde os. Vi er draget af intensiteten, magien mellem personerne og den historie, der får lov at udspille sig i vores hoveder, undervejs i læsningen.

En bog som denne, er årsagen til, jeg elsker at læse! Den suger mig ind, lader mig være i hovedpersonerne, føle det de gør og håbe på deres vegne. Mange gange undervejs, sad jeg med et fjollet smil på læberne, når Cats indre kriger gik i sving. Når hun slyngede hurtige, rappe svar afsted til Ian, ligesom der trillede en tåre når Cats hjerte blev stødt.
Det citat fra bogen, der står absolut klarest i min hukommelse må være: “Jeg er ikke i stand til at elske.”.
Det er sagt af Ian, og der er intensiteten så hæsblæsende, at man ikke kan lade være med at føle, det er ens eget hjerte, der knuses.

Jeg har ikke andet valg, end at give bogen 5 ud af 5 mulige. Den er intet mindre end fantastisk. Jeg kan se efterfølgeren “Magtens pris” ligger og brænder på mit bord, for at blive læst…. Indtil videre er jeg standhaftig, men hvem ved, hvor længe det varer…

1 tanke om ““Spillet om sirenen” (Dominic #1) af Pernille Vørs – boganmeldelse”

  1. Pingback: "Magtens pris" af Pernille Vørs - boganmeldelse

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.