Titel: “Damer, drugs og dæmoner” | Forfatter: Jonas Nyrup | Forlag: Turbine
ISBN: 9788740608120 | Udg. dato: 03-11-2015
To originaler med to voldsomme liv på kanten. I en samtale om damer, drugs og dæmoner – og alt det andet, livet som mand er bygget på.Deres historier og erfaringer er vilde, til tider ekstreme, og inde bag det buldrende vanvid af livshændelser og skæve fortællinger ligger en fascinerende, lun livsklogskab og slagkraftige meninger, der giver et los i røven til den puritanisme og feminisme, som synes at være stukket helt af.
Jeg blev tilbudt denne bog, og selv om det ikke var min normale genre, synes jeg den lød interessant. Bogen skulle vise sig at være interessant – men langt fra min smag.
Bogen er en såkaldt samtalebog, som er bygget op omkring to personer – Kurt Thyboe og Jokeren – sammensat og fortalt af Jonas Nyrup.
Kurt Thyboes stikord er bl.a. bokselegende, opfinder af Ugens Rapport, chefredaktør, journalist, forfatter, digter, gøgler, far.
Jokeren (Jesper Dahl)’s stikord lyder bl.a. på rapper, stodder, hitmager, womanizer, producer, debattør, foredragsholder, skuespiller, model, forfatter, digter, kunstmaler, far.
De to personligheder kunne næsten ikke være længere fra hinanden, og alligevel har de en del tilfælles.
Selve bogen og fortællingen er udmærket og rummer en hel del små finurligheder og anekdoter rundt omkring hvor man hurtigt trækker på smilebåndet eller tænker “Sagde de virkelig det?”. Selve samtalerne fungerer efter hensigten og giver en bog hvor man næsten er med i samtalen. Thyboe og Jokeren er to så store personligheder hver for sig, og især sammen, at konceptet fungerer. Forfatteren har også gjort et stort arbejde i at få det hele til at hænge sammen på bedste vis.
Jeg er dog langtfra oppe at ringe over bogen. Man får et indblik i de to personer, deres liv og væremåde – men det blev aldrig en bog jeg bare havde lyst til at læse videre i. Der var for meget udenomsnak, facade og ikke nok intensitet. Personlighederne er som de er, men jeg fandt aldrig lysten til at kende deres inderste eller fattede en dybere sympati hvor jeg havde lyst til at lære endnu mere om dem. Jeg så mere macho-snak om damer og drugs end reelle dæmoner, de havde set i øjnene.