“Mit liv med muskelsvind” af Stephanie Fjeldsø Fischer – boganmeldelse

Jeg blev kontaktet af forfatteren til denne bog, om jeg skulle have lyst til at læse og anmelde den. Jeg er altid frisk på at læse nyt, og en god ærlig bog, ville jeg ikke takke nej til. Den blev modtaget og læst med stor interesse.

Bogen kan købes her.

Titel: “Mit liv med muskelsvind” | Forfatter: Stephanie Fjeldsø Fischer

ISBN: 9788799783717 | Ud. dato: 01-12-2014

Selvbiografien er skrevet som en blanding af oplevelser og holdninger, der viser hvordan viljestyrke og optimisme har stor indflydelse på min hverdag. Jeg invitererlæserne med indenfor, både når vinden rusker og når solen skinner

Jeg kan godt lide bogens ærlighed. Stephanie er ærlig fra første til sidste side – både om livets op- og nedture, men også dagligdagen, følelser, forhindringer, udfordringer, sorger og glæder.. Bogen er ikke skrevet i et højt niveau sprog, men er helt nede på jorden, skrevet af hende, vi alle kunne møde i vores liv og dagligdag. Det er forfriskende. Stephanie viser os fuldt ud, at muskelsvind ikke er nogen dom.

Vi er med både når der sker store ting i livet, men også når folk bare kigger skævt. Vi får et indblik i hvordan det er, at stikke udenfor mængden med muskelsvind, men alligevel klare det til bravur. Bogen rører nogle dybe emner, desværre uden at gå helt i dybden, hvilket jeg til tider godt kunne savne. Det er tydeligt, den er holdt som en art dagbogsindlæg/blog så mange ting berøres og kommenteres på, men mere dybdegående reflektering er der ikke bund nok til undervejs. Jeg kunne hele tiden godt tænke mig at høre mere og komme endnu tættere på.

Bogen vidner om stort mod og ikke mindst livskraft, på trods af et liv med muskelsvind. Det kan godt være forfatteren er hæmmet på nogle områder, men hun forstår at leve og arbejde sig til et godt liv på trods. Det er en inspiration for enhver i at man kan hvad man vil, når man vil arbejde for det.

Jeg vil med glæde læse mere af forfatteren.

Bogen lander på 4 ud af 5. Jeg lå mellem 3 og 4, fordi bogen ER god, men jeg savnede mere dybde. Den får 4, da den var så ærlig og ligefrem, som den var.