“Mordersken” af Anne-Marie Vedsø Olesen

Titel: “Mordersken” | Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740026658 | Udg. dato: 22-01-2016

Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

KONSTANTINOPEL, 1570. Den tilfangetagne Madeleine de Montdidier føres ind i Topkapi-paladset og bliver solgt til sultan Selim II’s hemmelige korps af snigmordere, det berygtede Månekorps. Snart befinder hun sig i en ussel celle og bliver underlagt et års benhård træning i kunsten at dræbe. Gradvist hærdes hun af sin træning og ændrer sig fra en ung kvinde med moral til en hårdkogt morder, der elsker sit fag og sine evner, og som slår ihjel uden tøven eller skrupler. Dermed bliver hun også det perfekte instrument i Osmannerrigets mange giftige magtkampe. Efter et fejlslagent mordforsøg må Madeleine flygte og bliver hvirvlet ind i søkrigen mellem osmannerne og deres katolske fjender om Cypern og magten i Middelhavet. Midt i volden og krigstummelen glemmer Madeleine dog aldrig sit overordnede mål: At blive genforenet med sin datter, Sne, hvis skæbne hjemme i Frankrig hun endnu ikke kender.

Mordersken er den 3. bog i serien om Madeleine de Montdidier. De to foregående er “Dronningens dame” og “Bastarden” som jeg tidligere har anmeldt for Plusbog og som jeg var ret vild med. Denne tredje del, afslutningen på Madeleines “eventyr” fuldender serien på bedste vis.

Igen er vi med Madeleine, som må gå så grusomt meget igennem. Lige fra at være blevet fanget og solgt som slave, have en romantisk “liason” med én hun slet ikke burde, til på bedste vis at måtte kæmpe for sit liv igen og igen uden nogensinde at give op på håbet om at komme hjem, gense sin elskede datter og få et liv i frihed. Forfatteren formår at skrive, så læseren hele tiden frygter om Madeleine nu også klarer den, eller om hendes kære klarer den. Gang på gang tvinges vi til at give slip både på kontrol og følelser. Vi forelsker os i personerne i bogen og sørger når nogle af dem mister livet og glædes når andre genforenes. Ligesom når Madeleine møder én som får hendes hjerte til at slå lidt hurtigere trods de barske realiteter, og hun så igen tvinges væk fra ham grundet omstændighederne i verden og deres omgangskreds. Der er korte glimt af lykke undervejs, men så mange andre barske oplevelser der tager størstedelen af fokus.

Udviklingen i historien i netop denne del af fortællingen synes jeg er meget imponerende. I “Mordersken” har Anne-Marie Vedsø Olesen formået at få portrætteret hvad der sker med et menneske der presses til sit yderste og må hærdes og blive hård for at overleve. Et menneske der må gå på kompromis med følelser, samvittighed og sig selv, for hele tiden at overleve for at nå et skridt tættere på målet. Det er en fortælling om en fantastisk menneskelig udvikling, som egentlig er meget interessant. Jeg tog mig selv flere gange i at være fristet til at læse sidste side i bogen inden jeg nåede dertil, simpelthen bare for at få udløst spændingen om hvorvidt Madeleine forbliver sit kyniske og kolde jeg, eller hun formår at kunne vende tilbage og finde sig selv igen. Hvilken en af delene, skal jeg naturligvis lade være usagt, men jeg kan afsløre at jeg sad spændt til sidste side. Den sidste del af bogen, inden slutningen, sad jeg med en lidt trist følelse. Det er ingen hemmelighed at jeg er håbløs romantiker og elsker lykkelige slutninger på bøger, film og historier. At historien her i så lange stræk er så barsk og kynisk er fascinerende, men ikke noget der gør mig glad. Jeg sad og blev en anelse trist over følelsen af at historien ville ende i den kyniske og kolde stemning, Madeleine befinder sig i som morderske. Uden at afsløre noget, fik jeg dog humøret retur igen og bogen står som fantastisk afslutning på en fascinerende serie.

“Mordersken” er den perfekte titel, for det er vitterlig det, Madeleine trænes til at blive, og som hun også må blive, for at kunne overleve og klare sig. Hun er en stærk kvinde, og jeg er vild med måden, hun portrætteres på igennem hele serien hvor hun konstant er oppe imod mænd der ikke regner hende for noget på baggrund af hendes køn.

Jeg har, som jeg var inde på ved de tidligere anmeldelser af bøgerne fra serien, ikke tidligere været begejstret for eller haft særlig lyst til at læse bøger i genren historiske romaner, men jeg må sige at denne serie har været en positiv oplevelse, og jeg vil ikke længere udelukke at ville læse andre historiske romaner i fremtiden.

“Mordersken” må, ligesom sine forgængere, få 5 ud af 5 her.