Titel: “Dødsvalsen” | Forfatter: Mie Hald | Forlag: Brændpunkt
ISBN: 9788793383067 | Udg. dato: 02-01-2016
Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt
Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ville reagere, hvis Døden en dag bankede på din dør?
Anna, som går i 1. g og har store drømme om at blive noget ved balletten, mistede begge sine forældre som barn, og har nu kun sin storebror Tristan tilbage.
I den bilulykke, der dræbte deres mor, blev Tristan hjerneskadet og er indlagt på hospitalets neurologiske afdeling. Døden bliver endnu engang nærværende for Anna, da den mystiske Kritanta dukker op og sætter alt i et nyt perspektiv.
I Dødsvalsen dyster Anna mod Døden i en hæsblæsende og nervepirrende overjordisk trekamp, som kan koste både hende og Tristan livet.
Spørgsmålet er nu, om Anna har modet til at kæmpe med livet som indsats for at redde sin bror, og om hun er stærk nok til at vinde…
Jeg havde umiddelbart ikke de store forventninger til bogen – meget ung forfatter, jeg ikke havde hørt om i forvejen og en bagsidetekst der gav mig lidt blandede følelser. Jeg gik til bogen med åbent sind og interesse.
Først og fremmest mærkes det tydeligt at det er en meget ung forfatter. Sproget i “Dødsvalsen” er meget ungt og mange steder formuleret som vedkommende måske ville tale. Det trækker lidt ned for mig og forringer min læseoplevelse. Ikke at der er noget galt i ungt sprog, men det med at det ikke altid virker som om man har gjort sig umage med at få formuleret hvad man ville. Mange passager føltes som om man bare havde nedskrevet hvad man tænkte og på samme måde som man ville tale. Det var forstyrrende for min oplevelse.
Selve historien i bogen var nok lidt anden end jeg havde forventet. Ærligt, jeg er ikke vild med de der fantasybøger hvor der er mærkelig magi eller overnaturlige figurer mv. (enkelte undtagelser) og jeg havde ikke helt fanget hvorvidt det var det, der var tale om, eller noget andet, ud fra bagsideteksten. Da jeg først fandt ud af, hvad plottet var i bogen, havde jeg mange tanker om hvorvidt den ville fange mig det mindste eller ej, men jeg læste fortrøstningsfuldt videre. Forfatterens unge sprog havde dog den gevinst at bogen, trods et emne jeg ikke fandt allermest page-turner, ikke blev kedelig.
Mod min forventning, blev jeg mod slutningen af “Dødsvalsen” fanget og interesseret i hvordan historien ville slutte. Forfatteren har gjort det godt, og ud fra alderen vil jeg sige, det er et rigtig godt stykke arbejde. Bogen er kort, nutidig og letlæselig og var en fin lille busturslæsning.
Den får 4 ud af 5 hos mig. Jeg overvejede om jeg skulle give 3 grundet de småting som sproget og historien der ikke helt var mig, men alligevel at bogen formåede at fange og interessere mig lidt mod slutningen, belønner jeg til 4 hjerter.