Titel: “Skriveren” | Forfatter: Max Madsen | Forlag: Brændpunkt
ISBN: 9788793383043 | Udg. dato: 02-01-2016
Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt
Skriveren er en spændingsroman om livet i en lille latinamerikansk provinsby, hvor vi følger skriveren Pablo og hans datter Aurora, som fra hver deres udgangspunkt kæmper for befolkningens ret til at ytre sig.
Skriveren er desuden en kompleks kærlighedshistorie på tværs af tid, rum og kultur; det er fortællingen om en kvindes kærlighed til sit folk, en fars kærlighed til sin datter, og det er ikke mindst beretningen om en forfatter, der fortaber sig i sin fortælling og søger kærligheden i mødet med sin hovedperson.
Jeg læste for nylig en historisk romanserie, der overraskede mig meget idet jeg egentlig ikke er til de historiske bøger, og gik derfor nok ind til oplevelsen med denne her med krum hals og forventede at blive imponeret. Det må jeg dog indrømme, ikke blev mødt.
Max Madsen skriver godt, og “Skriveren” er en god fortælling. Den er skrevet med respekt for personerne og det geografiske aspekt samt en portion glimt i øjet, virker det til. Jeg havde dog svært ved at placere bogen. For mig lå den lidt og rodede rundt i en gråzone – den virkede “gammel” i den tenderende “historiske” kategori, men var alligevel nutidig, bare langt fra vores verden og hverdag. Jeg havde svært ved helt at placere den og hele tiden huske på hvor vi befandt os, fordi den var lidt det ene og det andet. Det trak oplevelsen lidt ned for mig, men andre vil måske ikke have samme kvaler som jeg.
Jeg fandt bogen lidt langtrukken til tider hvor sproget ikke flød så let for mig at suge til mig, så jeg blev efterladt med en lidt kedelig fornemmelse, og bogen er ikke blandt de jeg vil genlæse sådan lige umiddelbart. Jeg vil dog gerne læse mere af forfatteren, for selv om oplevelsen med “Skriveren” var lidt blandet, kan jeg godt lide forfatterens sprog og lune i sine ord, og jeg tror andre genrer ville være mere “spiselige” set fra mit synspunkt.
“Skriveren” får desværre derfor kun 3 ud af 5 her, og ligger til et “ok”.