Titel: “Fange nr. 21 (Manus Albino 2)” | Forfattere: Søren og Morten Ellemose | Forlag: Forfatterskabet.dk
ISBN: 9788740444056 | Udg. dato: 10-01-2014 | Sideantal: 283
Anmeldereksemplar fra forfatterne
På Samsø findes en myrdet mand med sit afhuggede lem i munden. Journalist Xenia Holm dækker sagen, men snart må hun kaste alt andet til side, da det kommer frem, at livstidsfangen Sebastian de la Cour er flygtet fra sit topsikrede fængsel. Kriminalkommissær Henning Lorentzen hentes tilbage fra sit otium for at jagte manden bag terrororganisationen Manus Albino.
Endelig blev jeg godt og gement fanget, draget og holdt på kanten af stolen! Eller faktisk kanten af bussædet, eftersom denne serie egner sig fortrinligt til at blive læst i bussen – den holder opmærksomheden fint fanget og formår at sørge for man intet andet ser eller hører, før man når sin destination.
I Manus Albino 1, blev jeg fanget, men på ingen måde holdt fast i spænding som her i Manus Albino 2. Fra starten, er der spænding og et plot der konstant udvikler sig. Jeg kunne på ingen måde fra start, eller undervejs for den sags skyld, regne ud hvordan næste del af plottet ville forløbe, eller hvordan det hele ville ende.
Fange nr. 21 – Sebastian – jagtes selvfølgelig. Men de grusomheder, der vil ske undervejs, og den arrogance og intelligens, han afspejler kan man på ingen måde forudse. Sebastian er den perfekte skurk – for han er alt det, alle vil være – har udseende, penge og en formidabel intelligens – og formår at bruge det til at skabe alles værste mareridt.
Forfatterne til Fange nr. 21, eller Manus Albino serien i det hele taget, har gjort et formidabelt stykke arbejde med at sammensætte denne krimi som er noget ud over det sædvanlige på krimiområdet. Var jeg vild med 1’eren, er det intet imod Manus Albino 2 – og jeg håber 3’eren er i samme opadgående kurve.
Pingback: Fange nummer 21 er bind to i serien om Manus Albino
Pingback: Status #3 - marts 2016 - læseoplevelser og status - Bogfinken bogblog