“Fornuft og følelse” af Jane Austen – read-along

Titel: “Fornuft og følelse” | Forfatter: Jane Austen

ISBN: 9788711537695 | Udg. dato: 01-03-2016 | Sideantal: 380

Bogen er læst som read-along ifb. LOVEBOOKS

Marianne Dashwood har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John Willoughby, ignorerer hun sin storesøster Elinors advarsel om, at hendes impulsive opførsel gør hende til genstand for sladder og hentydninger.
Elinor er derimod altid opmærksom på de sociale konventioner og kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse, selv for sine allernærmeste.
Gennem søstrenes sideløbende erfaringer med kærlighed – og frygten for at miste den – lærer de, at de må være både fornuftige og følsomme, hvis de skal finde lykken i et samfund, hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler.
’Fornuft og følelse’ er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner, som nu udgives i en ny oversættelse af Vibeke Houstrup.

Jeg havde ærligt aldrig læst denne klassiker! Helt ærligt, det havde jeg ikke…. Jeg har endnu også Stolthed og fordom til gode, men seriøst… “Fornuft og følelse” er jo en klassiker – og en god én af slagsen. Utroligt, jeg aldrig har begivet mig i kast med den før!

Jane Austen gør det eminent! Hun beskriver personer for os, så vi ikke kan andet end holde af dem. Flyvske og passionerede Marianne, stilfærdige og kontrollerede Elinor, sympatiske Oberst Brandon, lidenskabelige Willoughby… Vi får serveret en stribe dejlige personligheder, som trods deres fejl og mangler, kryber direkte ind i hjertet på os. Der er også de usympatiske, som vi med det samme danner et had imod, og fra første side ikke bryder os om, men ved, nok skal komme og gøre livet surt for vores yndlinge.

Selv om “Fornuft og følelse” oprindeligt blev skrevet for mere end 200 år siden, er historien hverken gammel eller kedelig. Sproget, fortællermåden og selve historien hele bogen igennem er så gennemført, at det aldrig bliver kedeligt, for gammeldags eller anti-nutidigt. Selv om jeg ikke er til historiske romaner eller lignende, fandt jeg aldrig historien kedelig.

Jeg er meget imponeret både over historien, der giver en del stof til eftertanke, men især over forfatteren. Det er klart en bog jeg vil genlæse – og anbefale andre – og så vil jeg dykke ned i andre bøger af forfatteren i fremtiden.