Titel: “Calendar girl: Marts” | Forfatter: Audrey Carlan | Forlag: Lovebooks
ISBN: 9788711617069 | Udg. dato: 31-03-2016 | Sideantal: 137
I MARTS rejser Mia til Chicago, hvor den smukke, velhavende restauratør og forhenværende elitebokser Anthony “Tony” Fasano har hyret Mia som ledsager til en stor familiemiddag, hvor hun skal udgive sig for at være hans forlovede. Først forstår Mia ikke, hvorfor en mand som han behøver en falsk kæreste, men da sandheden går op for hende, er hun allerede en del af et spil, hun ikke havde forudset.
I “Calendar girl: Marts” er Mia rejst til Chicago hvor Tony Fasano venter. Tony er, som de foregående også var det, yderst lækker og lige præcis hvad Mia savler over. Det går dog forholdsvist hurtigt op for hende, at hans “gode ven” Hector, egentlig er hans elskede livspartner som ingen kender til. Ingen ved at Tony er homoseksuel og sådan ønsker han, det skal forblive. Mia kommer ind i deres liv som den genstridige hvirvelvind hun er, og selv om hun spiller sin rolle godt, formår hun alligevel at få vendt op og ned på det hele på den måned, hun har til rådighed.
Jeg elskede at denne måned var så markant anderledes end de forrige! Jeg synes godt, det kan blive for meget med “lækker fyr, masser af sex, videre til den næste”, men i og med den her fyr altså ikke bare var endnu en i rækken af de sædvanlige, var det et behageligt afbræk. Forstå mig ret – de forrige var også rigtig gode, men det var rart lige at få brudt “rytmen” og få noget helt andet end forventet, på den gode måde.
Selv om Mia til tider nok er lidt urealistisk kæk – jeg mener, hvem betaler SÅ mange penge for en måned med hende, og finder sig i hendes temperament og venden op og ned på det hele? – så er hun skæppeskøn! Hun er en hvirvelvind. Klodset, charmerende og gæv. Hun har kant, men er i bund og grund bare en sød, følsom pige med hjertet på rette sted. Det kan jeg virkelig godt lide!
Tony kan man nærmest ikke fortælle om, uden at tage Hector med. Tonys hårde stil opvejes af Hectors blide og følsomme væsen. De passer fortrinligt sammen, og beskrives sammen så sympatisk at enhver med glæde ville omgås dem. Hele Fasano-familien er beskrevet så levende at man nærmest sidder midt i den her italienske, overstrømmende og larmende familie.
Jeg elskede citatet fra sidst i bogen. Jeg holder det kort, så det ikke afslører for meget:
“Min mand ligger ikke på knæ for nogen. Han står rank, som jeg gør for ham. Det ville være mig en ære at gifte mig med dig og tage Fasano-navnet.”
Det kræver noget af en forfatter at lave en bog så anderledes end de forrige mht. handlingen som Audrey Carlan har gjort med “Calendar girl: Marts”.
Nu kan jeg kun gisne om hvad der venter resten af årets måneder, og jeg glæder mig!