“Elleve dage i Berlin” af Håkan Nesser

Titel: “Elleve dage i Berlin” | Forfatter: Håkan Nesser | Forlag: Modtryk

ISBN: 9788771465105 | Udg. dato: 15-04-2016 | Sideantal: 346

[ Anmeldereksemplar fra Forlaget Modtryk ]

Det kan godt være, at Arne Murberg ikke er nogen Nobelpriskandidat. Men han er et godt menneske og en kærlig søn, og når hans far på sit dødsleje giver ham en opgave, gør han naturligvis sit bedste for at udføre den. Det viser sig, at moderen, som Arne troede druknede under en sejltur på Vesterhavet, i virkeligheden stak af til Berlin med en musiker, og nu skal Arne finde hende. Arne er ikke nogen globetrotter, og hans tysk kunne være bedre, men han forbereder sig nøje, inden han tager af sted. Vel ankommet til den tyske hovedstad finder han vej ved hjælp af kort og Guds forsyn, i al fald i begyndelsen, men hans snirklede vej krydses af både gode og onde kræfter. En gal professor og en ung kvinde i kørestol, for eksempel. Og et par gule sko. Og en hekseproces.

Bogen fortælles ud fra to forskellige personer – den ene er Arne Murberg og den anden Anatolis Litvinas. Arne Murberg er den ikke så kløgtige mand, der på sin fars dødsleje afgiver et løfte; han skal opstøve sin mor, der for mange år tilbage stak af med en musiker. Han rejser til Berlin og jagten går ind. Han møder Beate, som han bliver gode venner med og hans veje krydser også Anatolis Litvinas. Sidstnævnte er, hvad man nok bedst kan beskrive som, en gal forsker der har nogle vidtrækkende eksperimenter, der indimellem tager ham på forkert kurs. Han har brug for en medhjælper, og får anskaffet sig dette i Arne Murberg, som ikke ved hvad han går ind til. De eksperimenter kan nok bedst beskrives som i den overnaturlige genre med at gå tilbage i tiden.

Jeg kunne godt lide “Elleve dage i Berlin”. Bogen var sjov, skrevet yderst levende og jeg blev underholdt. Det var ingen sag at følge med, selv om man skifter mellem fortællere, og sproget er skønt. Dog trækker jeg mig lidt ved hele historien om at gå tilbage i tiden. Det var sådan lidt unødvendigt og forvirrende for mig. Det synes jeg ikke, gavnede en ellers udmærket historie.

Bogen får 3 ud af 5, fordi jeg var underholdt og godt kunne lide historien og fortællermåden. Jeg var underholdt og fik en god oplevelse ud af det, for det er hvad “Elleve dage i Berlin” giver.