Titel: “Land i datid” | Forfatter: Jesper Bugge Kold | Forlag: Turbine
ISBN: 9788740604344 | Udg. dato: 08-04-2016 | Sideantal: 300
[ Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget ]
Ungkommunisten Elisabeth vender i 1975 hjem til Danmark fra en partiskole i DDR. I maven bærer hun østtyske Peter Körbers barn. 30 år senere rejser deres søn, Andreas, for første gang til Berlin. Han er flygtet fra sit universitetsspeciale og fra et kuldsejlet forhold med en rigtig god undskyldning: Hans far er blevet myrdet!
Andreas’ flugt bliver en rejse til en fremmed og ukendt by, på jagt efter den far, han aldrig har mødt, en opdagelsesrejse i fortiden – og lidt efter lidt også en jagt på hans egen identitet.
Land i datid er en fortælling om et land, der ikke længere eksisterer. Det er en fortælling om Stasi, om jagten på sandheden og på sig selv – mellem forskellige sandheder.
“Land i datid” snakkes der enormt meget om for tiden, og den lovprises en del. Jeg er generelt ikke til historiske bøger, så jeg var ikke sikker på hvad jeg selv ville mene. Samtidig var der dog noget ved bagsideteksten, der interesserede og lokkede mig. Andreas, der flygter fra sit liv, der er gået i stå, for at finde sig selv i bund og grund. Ved at finde ud af hvem hans far var, kan han måske finde ud af sig selv, og redde det liv, han pt. ikke lever særligt optimalt.
Jeg ved forsvindende lidt om Stasi og om den tid. Romanen her gav mig en stor del historisk forståelse, og jeg er blæst omkuld af forfatterens evne til at omsætte historiske fakta til en stemnings- og følelsesfyldt historie hvor der er gået en hel del research forud. Vi lærer gennem den fler-delte forfatterstil flere mennesker at kende; den nutidige Andreas, hans far Peter og et par andre, der bidrager til historien. Andreas fortæller om hvordan han lyver over for sig selv og omverdenen – i bund og grund er hans liv gået i stå. Han er evighedsstudent som ikke vil noget med sit liv, hvilket også fik kæresten til at skride. Han ved godt, Torkild ikke er hans rigtige far, men det har aldrig været meningen at han skulle finde den rigtige. Den mening kommer først, da Peter er død, og Andreas skal til Berlin og sørge for de praktiske ting, og ikke mindst finde ud af hvem Peter egentlig var. Peter fortæller om tiden hvor Tyskland var delt af en mur, og Stasi var aktuelt.
Undervejs udruller der sig en historie, der langsomt bygger sig op og bliver større og større. Langsomt finder vi ud af hvem Peter egentlig var, hvordan hele tiden var dengang og hvad de gik igennem. Samtidig fortælles Andreas’ historie til de til slut egentlig forenes. Det er en fantastisk historie. Jeg er meget stor fan af en forfatter der kan få så tørre informationer til at blive en levende og spændende historie. Den er gennemarbejdet og imponerende. Absolut anbefalelsesværdig!