“Sukker” af Gitte Løkkegaard

Titel: “Sukker” | Forfatter: Gitte Løkkegaard | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740023534 | Udg. dato: 09-06-2015 | Sideantal: 207

Nina Maria Løvbjerg er en selvsikker pige på 19 år, der ved lige præcis, hvordan man scorer en fyr. Hun går i 3.g og lever et tilsyneladende normalt liv med fester, kæreste og familie. Men alt det ændrer sig, da hun får en affære med sin sexede nye chef Thomas. Affæren er i begyndelsen en spændende, altopslugende forelskelse, men bliver efterhånden en mørk hemmelighed, der kiler sig ind mellem Nina og hendes forældre, veninder og kæreste. Pludselig lever Nina et dobbeltliv, og hun er ikke længere den ubekymrede gymnasieelev, hun engang var.

Jeg elsker kærlighedshistorier. Jeg kan godt lide young adult bøger. Jeg fanges hurtigt af følelser og historier, jeg kan relatere til. Den her bog skulle ud fra bagsideteksten være alt det, jeg kan lide – men det var den bare ikke. Titlen virker for mig i øvrigt lidt malplaceret. Snakker vi “sukker” som i at sukke efter nogen, eller “sukker” som i sød som sukker!?… Jeg forvirres..

Nina er en sympatisk hovedperson. Typisk 19-årig pige med selvtilliden i orden og ingen problemer indenfor kærlighed, sex og deslige. Hun har et ret specielt forhold med sin kæreste, som åbenbart byder på at det er ok at være utro og være sammen med andre!?… -der faldt jeg lidt af. Hvorom alting er, starter historien ud med, at hun er sammen med sin gamle lærer, bliver venner med ham, og falder uigenkaldeligt for sin nye, hotte chef, alt imens hendes kæreste er rejst udenlands og hun skal kæmpe med at holde den normale facade oppe overfor ham og hele omgangskredsen. Men hendes chef, Thomas, er ikke bare hot og spændende. Han har også hemmeligheder, problemer og en meget mørk side, som hun ikke finder ud af før alt for sent.

Jeg kunne i det store hele godt lide bogen. Okay, forholdet mellem Nina og kæresten, og de forskellige affærer med først læreren og så chefen.. Det er lidt for banalt til min smag. Det var sådan lidt for meget “all around”. Men så synker vi dybere ind i følelserne mellem Nina og Thomas. Kærlligheden og intensiteten bliver stærkere, men aldrig stærk nok til min smag. Jeg havde store forhåbninger til historien, men de blev ikke indfriet for mig. Selve Thomas skurrer mig mod hårene. Ham fatter jeg bare aldrig sympati for, og han bliver derfor heller ikke en god hovedperson for mig. Han ville have irriteret mig så meget, så jeg havde stoppet forholdet for længst, hvis jeg var Nina, så hendes følelser kan jeg ikke helt følge. Selve slutningen på “Sukker” er mørk. Meget mørk. For mørk til min smag. Det efterlod mig med en mærkelig følelse af, ikke at kunne lide bogen. Det er en ok historie og der er sikkert nogle, der vil være mere fanget end jeg, men for min smag var “Sukker” ikke en bog jeg jubler over.