Anmeldelse: “De smukkeste” af Karin Slaughter

Titel: “De smukkeste” | Forfatter: Karin Slaughter | Forlag: HarperCollinsNordic

ISBN: 9788793400009 | Udg. dato: 01-03-2016 | Sideantal: 464

[ Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic ]

Claires mand Paul bliver brutalt myrdet for øjnene af hende. I sin sorg og chok over hans død, gennemgår hun hans ting, og gør et makabert fund. Hun finder film med groteske scener af piger, som ætser sig ind på nethinden. Claire graver videre og opdager snart en forbindelse til sin egen fortid.

Allerede forsiden lover godt, i forhold til et godt gys, blod og masser af leg med hjernen. Det er det, jeg elsker ved en god thriller. Beskrivelserne, det fantastiske forfærdelige og ikke mindst den måde en forfatter kan lege med ens hjerne og opfattelse på. Karin Slaugter skuffer ikke i “De smukkeste”.

Det tog mig et stykke tid at komme ind i bogen. Det er forholdsvis lange kapitler, og i starten lærer vi langsomt Lydia, Claire og Paul at kende, mens vi får noget baggrundsinformation.

Personerne

Claire er gift med Paul. Han elsker og forguder hende. Deres ægteskab er stabilt og har varet i mere end 20 år. Han er tryghed og det mest stille og rolig, lovlydige menneske. Penge har de også nok af, så de mangler intet i deres hverdag. Det skulle da lige være det faktum at Claires søster Julia forsvandt for mange år siden, og det er en dyb sorg for hele familien. Det tog livet af faren, drev moren ud i druk og depression, som hun dog kom over. Claires anden søster Lydia har de ikke haft kontakt til længe, eftersom hun har været sunket dybt ned i stoffer og i øvrigt engang anklagede Paul for at have villet voldtage hende.
En dag braser hele Claires verden i grus, da Paul bliver brutalt myrdet i en gyde foran øjnene af hende. Det skal vise sig at være begyndelsen på noget, ingen kunne forestille sig. Der er mere til historien, fortiden og Paul end nogen overhovedet ikke kunne forestille sig.

Historien

“De smukkeste” er virkelig velskrevet. Karin Slaughter har virkelig gjort det godt. Personbeskrivelserne er fuldendte, og visse af scenerne er så bestialsk beskrevet at læseren sidder og ved ikke om man ønsker at lukke bogen eller læse videre.

Jeg er vild med psykologiske thrillere, og “De smukkeste” er ingen undtagelse. Der bliver twistet og ændret i historien hele tiden, så læseren aldrig kan vide sig sikker på at kende næste trin. Ganske vist lærer vi hurtigt en del om bl.a. Paul, men hvad der kommer derefter, forudser ingen.

Det eneste kritikpunkt jeg har, og grunden til bogen ikke får fuldt hus i bedømmelsen, er at jeg synes slutningen er lidt hurtigt overstået. Den er nok, men alligevel.. Jeg ved det ikke, jeg føler bare den er lidt hurtigt overstået i forhold til den måde resten af bogen er skrevet på.

Som psykologisk thriller er “De smukkeste” virkelig en god én af slagsen, og den er meget anbefalelsesværdig!