Anmeldelse: “Barn nr. 8” af Kim van Alkemade

Titel: “Barn nr. 8” | Forfatter: Kim van Alkemade | Forlag: HarperCollinsNordic

ISBN: 9788793400269 | Udg. dato: 24-05-2016 | Sideantal: 416

[ Anmeldereksemplar fra Plusbog ]

I 1919 bliver den fireårige Rachel og hendes bror sendt på et børnehjem i New York, hvor Dr. Mildred Solomon udfører medicinske eksperimenter på børnene. Dr. Solomon udsætter Rachel for forsøg med røntgenbehandlinger, der gør at Rachel bliver vansirret og efterfølgende bliver mobbet af de andre forældreløse børn. Det lykkes hende at flygte da hun er femten.Adskillige år senere arbejder Rachel som sygeplejeske og hun møder Dr. Solomon, som nu er cancerpatient igen. Ved at justere på medicinen begynder hun at lave sine egne forsøg på Dr. Solomon. I sidste ende står Rachel overfor valget mellem hævn eller barmhjertighed.

Med det samme, jeg så bogen var jeg interesseret. Forsidens udtryk og farver, sammen med informationen om at den er baseret på virkelige hændelser. Det skulle være den mørke sandhed om hvad der foregik af eksperimenter på jødiske børnehjem, på uskyldige børn. Det lyder i forvejen så skræmmende og forkert, at det omgående interesserede mig at vide mere om.

Virkelige hændelser

“Barn nr. 8” er Kim van Alkemades debutroman, og sikke en debut. Romanen er fiktion, men baseret på virkelige hændelser. Forfatterens morfars erindringer er lagt til grund for “Barn nr. 8” og de skrækkelige hændelser deri. Det fremgår i bogens afslutning, hvor der er en række billeder og forklaringer om hvad der ledte til hvad i bogen. Yderst interessant måde at slutte bogen af på, og understrege de virkelige hændelser.

Rachel

“Barn nr. 8” fortælles fra Rachels side. Vi møder først Rachel som barn i en familie med forældre og en bror, hvor der er kærlighed nok til alle. De er fattige, men elsker hinanden og håber på bedre tider. Faren arbejder hårdt på sin fabrik og håber på en dag at blive dygtig nok til selv at kunne komme til at tjene mange penge. Indtil da går der en masse penge til fagforening… Tror moren i hvert fald. En dag går sandheden op for hende; det viser sig, han har brugt penge på at kurtisere en anden ung dame, som nu skulle være med barn. Et klammeri senere, og Rachel og broren Sam er så godt som forældreløse med en død mor og en far der er stukket af. De kommer begge ind i systemet og ender på børnehjem, hvor Rachel senere skal blive “Barn nr. 8” i en række forsøg, under ledelse af Dr. Solomon.

I den anden del af bogen hvor fortæller-Rachel er voksen, følger vi hende mens hun arbejder som sygeplejerske. Her har hun fået sig en god tilværelse på trods af alle odds, men så kommer Mildred Solomon ind i hendes liv igen i en hel anden rolle, og Rachel tvinges nu ud i hævn eller barmhjertighed, med fortidens sorger i hukommelsen.

Historien

Historien i “Barn nr. 8” er forfærdelig. Fortællingen er skrevet på den mest fantastiske måde – velskrevet, informerende og dragende. Men selve historien og baggrunden er forfærdelig. Uskyldige, forsvarsløse små børn, misbrugt til unødvendige forsøg for en læge, der ville markere sit territorium i en mandspræget verden. Børn, der ikke havde forældrene til at sige nej, og ikke selv var i en position til det. Historien kalder på eftertanke og historien gør mig trist.

“Barn nr. 8” er en velskrevet historie, som er både rigtig god, men også forfærdelig. Den sidder i kroppen og hovedet, længe efter man har vendt sidste side. Applaus til Kim van Alkemade for denne forrygende debut.