Anmeldelse: “Hemmelighederne der ikke kunne siges” af Mie Darell

Titel: “Hemmelighederne der ikke kunne siges” | Forfatter: Mie Darell | Forlag: Mellemgaard

ISBN: 9788771900637 | Udg. dato: 13-05-2016 | Sideantal: 308

[ Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard ]

Året er 1940. I Vedby ånder alt fred og idyl indtil en tidlig morgen – den 9. april. Ligesom resten af Danmark er familien Madsen skræmte over at se tyskernes fly over Danmarks himmel. Gustav og Agnete ser hinanden i øjnene, og de kan mærke de bange anelser, som fylder deres kroppe. Deres lille søn, Jørgen, kommer løbende ind til dem, og imens Agnete holder ham i sine arme, spekulerer hun på, hvad fremtiden mon vil bringe dem.Hemmelighederne der ikke kunne siges er en familiekrønike, som følger familien Madsen igennem årene 1939-1981. Gustav og Agnete gennemlever Anden Verdenskrig som et ægtepar, der kæmper for Danmark. Vi følger dem i romantiske, magtesløse, tårevædede og lykkelige øjeblikke. Vi ser dem prøve at komme videre og inderligt håbe på, at deres børn ikke kommer til at begå de samme fejl, som de gjorde – måske uden held.

Mie Darell er en ung, lovende forfatter i mine øjne. “Hemmelighederne der ikke kunne siges” er hendes første roman, og jeg vil sige, hun åbner ballet med manér.

Historien

Vi dykker ned i en familiefortælling. Vi starter ud med Gustav og Agnete som elsker hinanden. De har et godt liv med sønnen Jørgen og datteren Gudrun. Men så melder krigen sig. Gustav er betjent og skal samarbejde med tyskerne, men både han og Agnete er imod dem og det, de bringer med sig. De vil arbejde imod dem og teamer sig op med den lokale præst. Præsten Johan, som senere skal få så stor betydning. Jørgen tackler krigen dårligt og får det langsomt værre og værre. Til sidst bukker han under, og slår en tysk soldat ihjel. Han må derfor flygte og efterlade sin familie. Agnete og børnene klarer sig så godt som de kan, og præsten Johan hjælper til. Han og Agnete udvikler et tæt bånd, der også resulterer i mere end venskab inden Jørgen kommer tilbage.
I den næste del af bogen, følger vi familien da børnene er blevet store og de begynder at have deres udfordringer med giftemål, forbudt kærlighed, børn og ikke mindst – hemmeligheder.

Min oplevelse

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til da jeg startede på bogen. Den handlede om krigen, og var en familiekrønike. Historien dragede mig. Jeg fik en anderledes læseoplevelse, der var noget ud over det forventede. Mie Darell er, som jeg skrev i indledningen, en ung, lovende forfatter i mine øjne. Hun har virkelig skrevet en god historie her, som rummer mangt og meget. Ok, den havde enkelte passager hvor den godt kunne have sparet et par sider, men ud over det, synes jeg faktisk det var en rigtig god fortælling. Selve historien har mange facetter og titlen passer fantastisk dertil. Jeg var godt underholdt og vidste aldrig helt hvad der kom til at ske fremadrettet. Virkelig velskrevet, applaus til forfatteren!