Titel: “Er du okay, Marie?” | Forfatter: Anika Eibe | Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758823492 | Udg. dato: 14-05-2016 | Sideantal: 180
Jeg ville ønske at jeg var død.
Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade.
Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene.
Fuck! Fuck! FUCK!Marie er blevet mobbet i årevis,
men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien
er det som om noget er forandret.
Drengene begynder at lægge mærke til hende,
og hun går fra at være et mobbeoffer
til at være én drengene gerne vil være sammen med …Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?
“Er du okay, Marie” er en vigtig bog. Det er én af dem, jeg ville ønske, man skulle læse i folkeskolen. Som fælleslæsning. Det er én af dem, der ville kunne gøre en forskel og som kunne være med til at sætte fokus. Fokus på mobning blandt elever, som er et kæmpe problem.
Marie mobbes i skolen. Der er ikke nogen synderlig grund, men hun mobbes voldsomt. Hun har en bedste veninde som hun heldigvis kan være sammen med, men hun mobbes også. Marie får altid ondt i maven og mavekramper, når hun tænker på skolen. Hendes forældre har for travlt med arbejde til at lægge særlig notits til hende, men har dog slæbt hende med til alverdens læger for at finde årsagen til mavesmerterne. Uden noget resultat, men Marie ved det godt.
Marie starter i 9. klasse og ved at ingenting bliver bedre. Nu begynder drengene til gengæld at lægge mærke til hende, og hun kan måske gå fra mobbeoffer til populær. Men til hvilken omkostning?
Historien
Bogen er skrevet ungt, levende og virkelighedstro. Den er så ærlig at læse, at man ikke kan undgå at komme til at holde af Marie. Jeg sad virkelig og blev ked af det, når de var onde ved hende, og bange når de pludselig var søde. For jeg ved godt, hvordan mobning fungerer. Jeg ved godt, hvordan det er, i Maries sted.
I de største dele af bogen, havde jeg bare lyst til at give Marie et kram. Der skulle være én der så hende og lagde mærke til hendes kamp. Som ville tage kampen sammen med hende. Som kunne kramme hende og love at alt nok skulle blive bedre.
Bogen er hverken højt niveau eller noget litterært kunstværk, men for pokker, hvor jeg synes, den rører ved et vigtigt emne!
Min eneste kritik er, at den slutter en anelse brat. Jeg ville gerne høre mere, men jeg forstår godt, hvorfor den slutter hvor den gør.
Pingback: "Er du okay, Fie?" af Anika Eibe - Bogfinkens bogblog
Pingback: September bog- og læsestatus ved Bogfinkens bogblog
Kære Benedikte
Tusind tak for de skønne ord om min bog. Dem værdsætter jeg virkelig!!
Jeg ved godt den slutter lidt brat, men det er lidt med vilje. Der var faktisk en epilog, som jeg endte med at slette. 🙂
Hej Anika
Tak for din kommentar 🙂 Jeg forstår godt slutningen, og jeg tror egentlig også det er den mest passende måde. Den bliver på en eller anden måde mere realistisk end hvis den havde haft en eller anden god epilog at slutte med.
Jeg har lige set at “Er du okay, Fie?” kommer i 2017 – den er straks sat på huskelisten. Ordene er velfortjent, jeg synes virkelig det var en vigtig bog 🙂
/Benedikte