Anmeldelse: “Uhyre” af Sara Gruen

Titel: “Uhyre” | Forfatter: Sara Gruen | Forlag: Bazar

ISBN: 9788771162288 | Udg. dato: 01-07-2016 | Sideantal: 408

[ Anmeldereksemplar fra forlaget ]

Efter at have lavet offentlig skandale i de finere kredse i Philadelphia nytårsaften 1942, afskæres Maddie og Ellis Hyde finansielt af Ellis’ far, en tidligere oberst, som i forvejen skammer sig over, at hans søn ikke kan tjene i 2. verdenskrig pga. farveblindhed. Til Maddies rædsel beslutter Ellis, at den eneste måde, han kan genvinde sin fars agtelse (og generøsitet) på, er at lykkes i en ekspedition magen til den, hans far forsøgte, som mislykkedes og offentligt skandaliserede ham: han vil jage det berømte Loch Ness-uhyre, og når han finder det, vil han genrejse faderens navn og dermed vinde sin fars gunst (og pengepung) tilbage. Sammen med deres ven Hank, drager Maddie og Ellis til Skotland, mens krigen raser omkring dem. Langsomt afdækkes Ellis’ sande jeg, og Maddie må finde sig i hans voksende frustration og galskab, som i sidste ende truer hende på livet.

For længe siden, da jeg læste Anne-Marie Vedsø Olesens renæssance trilogi, lærte jeg, at jeg godt kan lide historiske historier med en god handling. Derfor fangede teksten om “Uhyre” mig allerede fra starten. Jeg kendte ikke Sara Gruen, og har ikke læst andet af hende tidligere. Derfor var jeg ikke forberedt på hvad jeg ville finde, når jeg rent faktisk åbnede bogen.
Hvad jeg fandt, var en god, velskrevet historie, fængende personligheder og et flow, der gjorde at jeg knapt kunne lægge bogen fra mig.

Historien

Maddie og Ellis Hyde er gift og har på overfladen et godt, men dog ikke særlig fysisk, ægteskab. Ellis’ families stolthed led et knæk for mange år siden, da faren (Obersten) forfalskede nogle billeder af Loch Ness uhyret, som har været hans store drøm at dokumentere. Ellis’ mor har aldrig tilgivet eller accepteret at det unge par giftede sig.
Da det unge par laver skandale i selskabslivet ved at blive lidt for fulde til en fest, ender det med at parret og deres ven Hank rejser tværs over Atlanterhavet midt i en krigstid, for at jage Loch Ness uhyret. Hvis de dokumenterer det, er Ellis sikker på at kunne genvinde sin fars gunst og pengepung. Undervejs efterlades Maddie en del til sig selv og bliver gode venner med folk af lavere rang, hvilket ikke falder i god jord ved Ellis. Hun lærer undervejs en del om sig selv, livets realiteter og ikke mindst Ellis.

Bogen

Allerede fra første side fandt jeg beskrivelser, der gjorde at jeg kunne se det hele for mig. Historie, der dragede mig. Personer, som jeg først ikke brød mig om, men som udviklede sig. Personudvikling så jeg endte med at holde af hovedpersonen. Der blev malet et billede for mig hele tiden, og det gjorde, jeg blev nysgerrig. Jeg ville hele tiden vide mere, så jeg fik faktisk utrolig svært ved at lægge bogen fra mig. Det var ikke noget jeg forventede ud fra historien, men jeg blev overrasket. Jeg har faktisk stadig ikke lyst til at slippe historien. Jeg vil vide mere om Maddie, “Sortskæg” og alle dem på kroen. De er beskrevet så godt, så jeg føler, jeg har fået nye venner.

Jeg er virkelig imponeret over historien. Jeg kendte ikke Sara Gruen på forhånd, og vidste derfor ikke hvad jeg gik ind til. Nu er jeg til gengæld nødt til at læse “Vand til elefanterne” af hende.