“Mørke hemmeligheder” er fortsættelsen på “Hvide løgne” og “Store drømme” fra Pretty-serien. Jeg var meget vild med begge foregående, og denne fortsætter hvor de andre slap. Personerne fra de tidligere bøger går igen i denne som bipersoner hvilket fungerer rigtig godt.
Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra forlaget
Titel: “Mørke hemmeligheder” | Forfatter: M. Leighton | Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702193350 | Udg. dato: 20-06-2016 | Sideantal: 260
Sig Locke er politibetjent ind til benet. Han tror på rigtigt og forkert og ikke så meget indimellem. Men så møder han Tommi, som uventet slår benene fuldstændig væk under ham. Hvad Sig ikke ved, er, at hun bærer på en hemmelighed så stor, at selv ikke han kan afsløre den. Men Sig har heller ikke været helt ærlig.
Kan kærligheden vokse i et spind af løgne? Eller vil sandheden ødelægge dem begge?
Historien
Vi møder Tommi og Sig. Sig er politibetjent, bror til Sloane som vi møder i den første bog. Han lever efter reglerne som én ud af en politifamilie gør og ønsker at avancere i sin karriere. Han møder Tommi, den attraktive og interessante pige som er i forhold med den hårdkogte kriminelle Lance Tonin. Lance Tonin er kendt og berygtet blandt politiet, og Sig øjner en chance for at infiltrere hans verden og knalde ham – gennem Tommi. Hvad han ikke regner med, er at forelske sig, at alt ramler sammen og at miste alt det, han ikke vidste han manglede i sit liv.
“Vi kæmpede for hinanden, blødte for hinanden, vi døde endda lidt for hinanden. Vi gav aldrig op. Heller ikke da det gjorde ondt. Og det var det hele værd.”
Bogen
Ligesom med de to forrige fra serien, er jeg meget tilfreds med “Mørke hemmeligheder”. Den dækker det behov for at underholdningsbog hvor man ikke behøver tænke. Den har humor, kærlighed, erotik og udfordringer. Den har tiltrækning og er en glimrende pageturner. M. Leighton er en rigtig god fortæller, som formår at fortælle en banal kærlighedshistorie så læseren ikke keder sig. Selv om det er det mest banale – stærk, attraktiv, beskyttende mand finder tilfældigvis smuk, dejlig kvinde som er rodet ud i en masse problemer. Han vil redde hende, og i den forbindelse skal de gennemgå så frygtelig mange forhindringer…. Men på trods af det, er historien ikke kedelig, triviel eller banal. Den opfylder sit formål – tiltrækker, fastholder og underholder.
De korte kapitler som skifter mellem to fortællere fungerer rigtig godt. Læseren lærer personerne at kende ved at høre historien fortalt fra dem, og at kapitlerne er korte, synes jeg fungerer rigtig godt.
“Mørke hemmeligheder” og generelt hele Pretty-serien kan anbefales til alle, der kan lide en god kærligheds- og erotisk historie.
Pingback: Status #7 - oktober måneds læseoplevelser og debat - Bogfinken