Romanen er Jeannes dagbog. Det er her, hun er fri til at skrive om alt det, hun oplever. Kun i dagbogen kan hun komme med sandheden. Som læser møder man begivenhederne, nærmest samtidig med de sker, og det hele er skrevet med det dobbelte syn, der kommer af det fordækte i hendes ’bedrag’. Indsamling og navngivning af planter, skørbug, storme, mødet med nærmest paradisiske øer, kannibaler er naturligvis rammen om Jeannes oplevelser.
Derudover følger vi hendes tanker om det vanvittige projekt, hun har kastet sig ud i: at møde en mandeverden uden mulighed for at træde frem som kvinde, og den pris, hun betaler for det.
Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra Plusbog
Titel: “En bedragers dagbog” | Forfatter: Lone Mikkelsen | Forlag: Turbine
ISBN: 9788740610147 | Udg. dato: 25-10-2016 | Sideantal: 228
Denne roman om en bedragers dagbog er baseret på en virkelig historie. Jeanne Baret, som er hovedperson i historien, er blevet noteret som den første kvinde der kom jorden rundt via skib. Det tog mange år, efter hun vendte tilbage til Frankrig i 1774, før hun blev værdsat for sit arbejde. I 2010 fik hun endelig en plante opkaldt efter sig; “Solanumbaretiae”
Vi møder Jeanne i første omgang som Jean, tjenestedreng og sygeplejer for monsieur Commerson ombord på et skib. Fortællingen om hvordan de endte der, udfolder sig undervejs og fortæller os både om Jeannes moder og dennes lærdom om planter, hun gav videre til Jeanne. Også om Jeannes førstefødte søn, som hun træffer valget om at efterlade for at tage på verdensomsejling med Commerson. Vi lærer begge personer at kende undervejs og hører hvad de gennemgår på deres færd, dette igennem Jeannes dagbog som hun fører løbende igennem årene ombord.
“En bedragers dagbog” er en interessant fortælling som rummer meget. Den har personbeskrivelser og en historielinje, der gør den interessant. Beskrivelserne i bogen fejler ikke noget;
“De utrættelige bølger og havets farveskift gør det til at holde ud at være her. Foranderligheden er havets natur. Farven skifter hele tiden i glidende bevægelser, så man aldrig kan se, hvornår noget begynder og hvornår det holder op. Fra sort, grå over mørkeblå og til alle nuancer af grøn. Én uophørlig puls, så langsom, at menneskets forstand ikke kan rumme det. Ved solopgang og solnedgang lægges orange og rødlige farver på havoverfladen, og det ser ud, som om delfinerne med deres spring prøver at vende farverne rundt, så de kan bytte plads.”
Alligevel får bogen kun 3 ud af 5 hjerter for mig. Det gør den fordi, jeg ikke ved hvad den forsøger at give mig. Jeg læser en masse, men når aldrig ind til det dybeste af Jeanne eller Commerson. Jeg holdes på afstand og får ikke lov til rigtigt at lære dem at kende. Jeg får ikke lov at forstå hvad der kan få Jeanne til at forlade sit barn og tage med på en farfuld færd. Jeg får ikke forståelsen for vigtigheden af deres rejse og arbejde. Desværre, for jeg er ellers okay underholdt og interesseret igennem bogen. Den er læseværdig, absolut.