“Bridget Jones’ Baby” (Bridget Jones #3) af Helen Fielding

Bridget Jones – singlepigen, alle kender og elsker – er tilbage og nu med en bule på maven.
Bridget elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men hun ser samtidig for sig, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove og pinagtige situationer, som er så typiske for Bridget Jones, finder hun ud af, at hun er gravid …
Det bliver en graviditet fuld af hormoner og følelser, bagekartofler, velmenende råd fra singlevennerne og de Selvtilfredse Mødre, scanningskaos, fødselsforberedelse, fest, romantik, lykke og fortvivlelse. Men det store, akavede spørgsmål er: Hvem er faderen?

Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra forlaget

Titel: “Bridget Jones’ baby” | Forfatter: Helen Fielding | Forlag: Lindhart & Ringhof

ISBN: 9788711680773 | Udg. dato: 09-11-2016 | Sideantal: 124

Jeg gik ind til “Bridget Jones’ baby” med blandede følelser. Jeg var ok underholdt af den første bog i serien, men færdiglæste ikke bog 2 fordi den var for langtrukken for mig. Derfor vidste jeg ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af den her, men jeg blev positivt overrasket.

“Jeg vil være afklaret, rolig og værdig i min fremtoning. Vil ganske enkelt spørge mig selv i ethvert akavet øjeblik: “Hvad ville Dalai Lama gøre i denne situation?”

Vi møder Bridget igen. Hun er stadig lige så kaotisk og eminent til at skabe og havne i pinlige situationer. Selvfølgelig støder vi også hurtigt ind i både Daniel Cleaver og Mark Darcy. Så er trioen samlet igen, og ikke længe efter begynder Bridget at bule og have kvalme. Men men men… Hvem skal være far og hvordan tackler Bridget og omgangskredsen overhovedet hele misæren? Det er det, bogen her bringer os igennem på godt og ondt, med humoren på sidelinjen.

Jeg er positivt overrasket over denne historie. Den er i fuldstændig samme format som de tidligere, men den virker kortere og overhovedet ikke langtrukken. Jeg ved ikke om det er fordi, det nu handler om alt det med baby at det er anderledes, men der virker til at være mere substans og handling i den end i de andre. Den bliver ikke kedelig og er mere humoristisk uden at påtvinge det.

“Bridget Jones’ baby” er absolut underholdende når man læser den for hvad den er; let chick-lit underholdning til at give smil og grin. Den er ikke dyb eller fuld af mening, men sjov og hyggelig med en elskelig og kaotisk hovedperson.