“Anne fra Grønnebakken” af L.M. Montgomery

Anne drømmer inderligt om at høre til. Så indsatsen er høj, da det gamle søskendepar fra Grønnebakken adopterer hende. Marilla og Matthew har egentlig brug for en dreng, der kan hjælpe til på gården, men det er Anne, der står på stationen. Rødhårede, ukuelige Anne, som er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, taler uafbrudt, drømmer og glemmer alt omkring sig. Ikke lige den hjælp, søskendeparret på Grønnebakken havde tænkt sig. Men Anne får hurtigt vendt op og ned på gårdens stille liv, og snart har Matthew og Marilla faktisk svært ved at forestille sig Grønnebakken uden Anne.

Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra forlaget

Titel: “Anne fra Grønnebakken” | Forfatter: L. M. Montgomery | Forlag: Høst & Søn

ISBN: 9788763843867 | Udg. dato: 28-10-2016 | Sideantal: 352

Lige fra jeg var en lille pige, kan jeg huske at have kende “Anne fra Grønnebakken”. Jeg kan huske at have set den i tv op til jul hver eneste år, fra barndommen. Derfor var det lidt, som at gense en god, gammel veninde, da jeg åbnede denne bog. Det er nemlig det, viltre Anne fra Grønnebakken er.

Vi møder Anne første gang, da hun er ankommet til stationen og venter på at Matthew fra Grønnebakken, skal hente hende. Hvad hun ikke ved er, at Matthew og søsteren Marilla ønsker sig en dreng, der kan hjælpe til på gården. Skuffelsen er derfor stor, da de i stedet mødes af en pige med ildrøde fletninger og en snaksalig mund. Anne vil så gerne bare høre til at munden ikke står stille på hende mere end et par sekunder. Da det går op for hende, at hun ikke er det, de ønskede rammer fortvivlensen. Der skal dog ikke gå længe inden både Matthew og Marilla kommer til at holde af den skønne, vilde Anne og sikrer hende et hjem sammen med dem på Grønnebakken.

Anne er en fantastisk hovedperson. Hun er den sødeste person der ikke vil nogen noget ondt. Samtidig er hun fuld af store ord, idéer og følelser. Mere end rigeligt til at starte på, men det gør hende til den, hun er.

“Du ville også græde, hvis du var et forældreløst barn, der var kommet til et sted, som du troede, skulle være dit hjem – og så fandt ud af at de ikke ville have dig, fordi du ikke var en dreng. Åh, det er det mest tragiske, der er sket i hele mit liv!”

Man kan ikke lade være med at holde af hende fra første side. Anne er fuld af følelser og drømme. Hun taler med store ord om fortvivlelse, kærlighed, sorg og meget mere. Hun hader sit røde hår, og det er et ømt punkt for hende når andre kommenterer på det. Det kan, som noget af det eneste, lede til både raserianfald og hårde ord. Hun føler alt og kan fortabe sig i tankerne, hvad end det er på grund af de smukke blade på et træ, vindens susen eller drømme om en hjerteveninde og stor kærlighed.

Jeg har altid set filmatiseringen af bøgerne, men aldrig tidligere læst dem. Det gør mig glad at se, at jeg ikke føler, filmatiseringen ligger langt fra bogen. Når jeg læser ordene, er det med den lille rødhårede pige fra filmen for mit indre øje. Jeg kan høre hendes stemme sige “Marilla!” og høre hende rase over at blive kaldt “Gulerod” i skolen.

“Anne fra Grønnebakken” er en fantastisk læseoplevelse, som ingen bør snyde sig selv for. Den er velskrevet og tackler mange emner, som altid er relevante, samtidig med læseren underholdes og får varmet hjertet af en skøn fortælling.

“Intet kunne nogensinde tage fantasien og drømmene fra hende – og hver gang vejen drejede, vidste hun, at der altid var nye muligheder længere fremme.”