Et juleeventyr af Charles Dickens - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Et juleeventyr af Charles Dickens

Et juleeventyr af Charles Dickens - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

★★★★★

Ebenezer Scrooge er en nærig gammel stivstikker. Han hader alle, især børn. Men ved juletid – det tidspunkt på året Scrooge hader allermest – får han besøg af tre spøgelser, og det sætter gang i optøningen af hans iskolde hjerte. Da han fejrer julen med Bob Cratchit, Tapre Tim og deres familie, indser han, at elskværdighed bærer lønnen i sig selv.

Titel: Et juleeventyr // Forfatter(e):  Charles Dickens // Forlag:  Høst & Søn // ISBN: 9788763814850 // Serie: -// Udg. dato: 01-11-2010 // Sideantal: 144 // Original titel: A Christmas Carol // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Ebenezer Scrooge er den nærige gamle mand, denne gamle og udødelige klassiker, handler om. Han er ikke kun nærig, men også en stivstikker der hader alle. Især hader han julen og alt det stads der følger med. Med sit iskolde hjerte, gør han livet og højtideligheden sur for alle. Indtil han bliver opsøgt af sin gamle arbejdskammerat Marley, der sender tre spøgelser til ham. De tre spøgelser trækker ham gennem tid og steder, og det får ham til at indse nogle meget vigtige ting, som forandrer ham og hans liv.

Et juleeventyr af Charles Dickens - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

(Billede fra læsningen i 2016 i den illustrerede udgave fra Klim med ISBN: 9788779557772)

Et juleeventyr var en klassiker, jeg stiftede bekendtskab med sent

Jeg var én af de få, der endnu ikke havde stiftet særligt bekendtskab med denne klassiske julehistorie. Jeg havde hørt den omtalt af flere omgange, men ikke selv læst den. Ej heller kan jeg huske at have set den, så for mig var det et helt nyt bekendtskab. Men et godt et af slagsen.

Ebenezer Scrooges udvikling giver præcis den rette julestemning. Hans måde at forandres på er både humoristisk og alligevel tankevækkende. Den formår at få læseren til at stoppe og og føle taknemmelighed over de små ting.

“Den glæde, han giver, er mindst lige så stor, som hvis den havde kostet en formue.”

Bogen er fantastisk beskrevet. Lyde, lugte og oplevelser står helt klart. Selv om det ikke er nogen stor, tyk og tung klassiker med højt sprog og flotte gloser, så er det et mesterværk på sin egen måde. Der er helt klart mange grunde til at “Et juleeventyr” er en udødelig klassiker.
De fine illustrationer tilføjer noget særligt til historien. De giver lige det ekstra til den finurlige historie.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.