Jeg har været så heldig at få lov at stille nogle spørgsmål til Stephen Colson, forfatteren til Memoirs of a Lab Rat. Jeg siger mange tak for at denne forfatter ville bruge lidt af sin tid på at besvare mine spørgsmål i den forbindelse. Interviewet er foregået på engelsk og forfatterens svar er oversat til dansk af mig.
Fortæl læserne lidt om dig selv og din baggrund?
Mit navn er Stephen Colson. Jeg er billedhugger og bor i London, England. Jeg er én af forfatterne til Memoirs of a Lab Rat.
Efter jeg forlod skolen, arbejdede jeg som arkæolog før jeg tog afsted til kunstskolen i London for at studere finere kunst. Efter jeg færdiggjorde universitetet, havde jeg en række jobs for at supplere mit arbejde som billedhugger. Disse inkluderede at være modelbygger, bygge en zoo i Sharjah i de Forenede Arabiske Emirater og at arbejde for virksomheder med at lave filmrekvisitter og museum displays. Eksempler på mit kunstarbejde kan findes på min Amazon forfatterside – gå til Https://www.amazon.co.uk/dp/0993084257 og følg linket.
Min søster, Cynthia Colson, som var medforfatter på Memoirs of a Lab Rat, er uddannet på universitetet i Cambridge. Hun har boet og arbejdet i Indien, Spanien, Italien, Frankrig og Belgien. Indtil fornylig var hun feltpræst i fængslet i Bruxelles. Pt. arbejder Cynthia som oversætter (fra fransk, tysk, italiensk, spansk og hollandsk til engelsk) i London.
Hvilke(n) bog/bøger har du udgivet indtil nu?
Én bog, den nuværende – Memoirs of a Lab Rat.
Hvorfor blev du forfatter?
Cynthia og jeg fandt ud af at vi blev udnyttet mod vores vilje i hemmelig tankekontrol våbeneksperimenter. Siden vi begge blev klar over hvad der foregik (det var meningen at det skulle være tophemmeligt) har folkene der foretog eksperimenterne på os, forsøgt at slå os ihjel. Vi har været i kontakt med udlejeren, det lokale byråd, vores medlemmer af parlamentet, politiet, lokal og national presse og britisk Secret Service for at få hjælp. Ingen har indtil nu været forberedt på at hjælpe os.
Memoirs of a Lab Rat er vores middel for en udvej. Ved at gøre vores historie offentlig og sælge nok eksemplarer af bogen, vil vi få mulighed få at få autoriteterne til at stoppe folkene bag våbeneksperimenterne. Hvis nogen, der læser dette, har lyst til at hjælpe, så vær venlige at købe et eksemplar af vores bog fra Amazom – Https://www.amazon.co.uk/dp/0993084257 . Tak, Steve.
Hvor lang tid tog det at skrive Memoirs of a Lab Rat?
Alt i alt, fire år.
Hvordan var det at skrive en bog sammen med din søster? Hvordan var processen?
Processen var langsom. Jeg skrev al kladden til bogen i hånden, væk fra lejligheden. Cynthia begyndte at arbejde på computeren med det samme. Hver af os, skrev vores dele og læste dem igennem, hvorefter vi gav dem til den anden og læste og rettede dem igennem. Bogen blev omskrevet og sat sammen mange, mange gange. Det var en lang og sløv proces. Vi kom ud for uventede udfordringer når personerne, der eksperimenterede på os, begyndte at stille os hindringer i vejen for at forhindre bogens tilblivelse. Bl.a. ved at forhindre computeren i at gemme opdateringer i dokumenterne eller at stoppe alle printere vi havde.
Hvad vil du gerne give dine læsere med denne historie?
En spændende læseoplevelse! Bogen er en rigtig page turner. Jeg ville ikke ønske for nogen at blive sendt igennem hvad vi har oplevet, men det giver stof til en helvedes god bog!
Hvordan var reaktionen da denne bog blev udgivet?
At få anmeldelser, publicity mv. for bogen tog meget lang tid, men jeg er glad for at se, tingene virkelig har taget fart nu.
Ud fra anmeldelserne vi har fået, tegner der sig et klart billede af at folk har svært ved at tro på, hvad vi har skrevet. Men sandheden er ofte mærkeligere end fiktion. Bogen virker som fiktion selv om den er sand. Jeg kendte personligt ikke til tankekontrol våben og troede ikke på teknologien før jeg selv var så uheldig at blive udsat for det. Så jeg forstår godt folks udfordringer med at tro på det. Både Cynthia og jeg føler disse våben rettet mod os. Jeg kan også høre dem.
Var der nogle specielle tanker om selve udseendet på bogen?
Ja. Vi ville gerne lave den så simpel og let at læse som muligt. Det var alt.
Har du planer om at forsætte med at skrive? Hvis ja, skriver du allerede på noget nyt nu?
Ud fra hvad vi begge har været igennem, så nej. Dog er jeg startet på at skrive poesi, hvilket jeg måske udgiver en gang i fremtiden, hvis jeg tænker det bliver godt.
Hvad læser du selv?
Jeg læser poesti, mest europæiske poeter oversat til engelsk – Paul Celan (Romænsk født, tysksproget), Agnes Nemes Nagy (Ungarnsk), Ingeborg Bachmann (Østrigsk), Andre Frenaud (Fransk), Peter Huchel og Gunter Eich (Tyske), Cesare Pavese og Eugenio Montale (Italienske), Emily Dickenson (Amerikansk), Tomas Transtromer (Svensk)
Jeg kan også godt lide at læse bøger omkring mennesker jeg kan lide, og lidt fiktion. Jeg læser for tiden en oversættelse til engelsk af nogle korte historier af den tyske forfatter Heinrich Boll.
Hvad er den første bog du kan huske, betød noget for dig?
Det tog mig mange år, at komme igang med læsning. Jeg var langsom til at lære at læse og skrive. Den første bog, jeg husker jeg nød at læse, var The Adventures of Sherlock Holmes af Arthus Conan Doyle. Den gjorde mig hooked!
