Når drømmen bliver til virkelighed af Sofia Fritzson - Bogfinkens bogblog

Når drømmen bliver til virkelighed (Søstrene & Kærligheden #1) af Sofia Fritzson

SPONSORERET INDLÆG

Når drømmen bliver til virkelighed af Sofia Fritzson - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Når drømmen bliver til virkelighed” // Forfatter(e): Sofia Fritzson // Forlag: HarperCollins Nordic // ISBN: 9788771911848 // Serie: Søstrene og kærligheden #1 // Udg. dato: 01-06-2017 // Sideantal: 240 // Original titel: “När drömmen slår in”  // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Melinda Storm overtager familiens slægtsgård i det idylliske Falkenberg og kommer et skridt nærmere sin drøm. Her vil hun åbne sit eget Bed and Breakfast. Hvis bare hun kan få et banklån, så vil hun skabe noget stort – noget som vil være hendes altid. Anton Nylander er skuespiller, Sveriges største Playboy og sladderpressens yndlingskendis. Inderst inde er dog han træt af al opmærksomheden og sin egen karriere, og da han møder Melinda, forventer han stadig, at hun skal gøre alt, hvad han siger, og danse efter hans pibe. Men det vil Melinda ikke være med til – og så er det, at Anton får en genial idé. Det store spørgsmål er blot, om alle kan finde lykken, uanset hvad de slæber rundt på i bagagen – og om drømme reelt kan blive til virkelighed.

Når drømmen bliver til virkelighed er historien om drømme, håb og kærlighed.

Melinda Storm har håb og drømme om fremtiden. Men de drømme om sin egen bed & breakfast afhænger af et banklån, som langtfra er sikkert. Det går hende så meget på, at hun indvilger i en plan Sveriges største playboy, Anton Nylander kommer med da han også har brug for hjælp. Hun er dog ikke videre betaget af Anton til en start. Faktisk bryder hun sig ikke om ham. Det falder ham svært at forstå, eftersom han er vant til at være eftertragtet af alle. Langsomt lærer de to dog hinanden at kende, og rejsen om hvorvidt drømme kan blive til virkelighed tager form.

“Du ser altid det bedste i alle mennesker. Du giver alle en chance og du har så let ved at elske. Det er dine bedste egenskaber, men også dine værste, for det er altid dig, der bliver såret.”

Sofia Fritzson har skrevet en rigtig god begyndelse på en spændende serie.

Fortællingen er sød, underholdende og romantisk. Der er plads til håb, drømme og ønsker. Også til kærlighed og knuste hjerter. Frem for alt er historien velskrevet i levende sprog med realistiske personer. Selv om fortællingen er banal og simpel, er den ikke kedelig. Den var tilpas romantisk uden at blive for sukkersød. Den havde de påkrævede udfordringer og ikke mindst den nødvendige spænding.

Når drømmen bliver til virkelighed er absolut anbefalelsesværdig til alle romantikere og super velegnet til sommerlæsningen.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.