Titel: “I carry your heart” // Forfatter(e): C. M. King // Forlag: – // ASIN: B01BOGGUIE // Serie: Hearts #1 // Udg. dato: 11-02-2016 // Sideantal: 362 // Original titel: “I carry your heart” // Læst på: Engelsk
They say there’s a fine line between love and hate.
When it comes in the form of a hot, tattooed bad boy, well…you could excuse a girl for stumbling
He’s my Brother’s best friend and he’s everything I despise
Arrogant, cocky, player…I could go on…
But he’s the only guy I’ll ever want
He treats me like a Sister, when I want to be so much moreHe teases and taunts me, not realising his touch drives me wild
I keep my distance, if only to save myself
Until a chance encounter at a party changes everything…
Når ham man elsker, ikke lægger mærke til én..
Det er hvad Izzy oplever i I carry your heart. I seks lange år har hun været håbløst forelsket i sin brors bedste ven, Joel. Han er en kompleks fyr, der delvist bor hos Izzys familie, fordi hans egen far er en voldelig alkoholiker. Derfor er Izzy tvunget il at omgås ham næsten dagligt, hvilket er en udfordring i hendes forelskede tilstand. Endelig, efter de seks lange år, sker det så endelig – Joel lægger mærke til hende. Meget mere end det, han forandrer sig fra den distancerede, arrogante fyr til alt hvad hun har drømt om. Joel har dog for længe siden fået af vide, at Izzy er forbudt område, så ud over deres nye forhold, skal de også tackle familiens modstand. Mange udfordringer skal dog endnu overkommes, og kærligheden får svære kår indimellem. Fortidens dæmoner truer også med at bryde alt det, de bygger op.
“I knew within that short space of time he had changes everything. He had ruined me for any other man that came along. I would always be drawn to him regardless of whether he wanted me or not.”
Plottet i I carry your heart lød så godt..
Men det falder. Og det falder hårdt. Jeg var så splittet, da jeg skulle vurdere hvor mange hjerter, bogen fortjente. På den ene side kan jeg godt lide plottet. Den nørdede, usikre pige der er håbløst forelsket. Efter mange års drømme, håb og tårer får hun endelig sin prins. Men historien er bare så irriterende til tider. Hovedpersonerne; Izzy og Joel er simpelthen så usikre konstant. De er usikre på sig selv og især hinanden. Selv efter de har været sammen længe skal der intet til for de tvivler og er ved at sabottere alt. Izzy mangler selvværd i sindssyg grad – hvilket er mærkeligt for mig at se. En attraktiv pige med venner, af god familie og med fine kår og muligheder – hvad har hun at mangle SÅ meget selvværd over? Joels udseende har gudestatus gennem hele bogen – faktisk så grelt at Izzy af flere omgange helt stopper op og gisper fordi han er så lækker… Det er beskrevet i detaljer én, to.. MANGE gange igennem bogen. Jeg mener – ok, han er lækker, forstået.
Det lyder som én stor omgang brok, men jeg kedede mig. Bogen var gentagelse på gentagelse, så selv om plottet og starten lød så god, blev det bare cliche på cliche til de mange sider endelig var vendt. Jeg har resten af serien, men på nuværende tidspunkt er jeg ikke sikker på hvor længe der kommer til at gå før jeg bladrer videre.
I carry your heart har såmænd det den skal have, der er bare for meget af det fyld, der overskygger negativt. Kærlighedshistorien og beskrivelserne fejler ikke noget til gengæld.