Sponsoreret indlæg
[ Anmeldereksemplar fra forlaget ]
Titel: “Cavendons døtre” // Forfatter(e): Barbara Taylor Bradford // Forlag: Flamingo // ISBN: 9788702205732 // Serie: Cavendon #2 // Udg. dato: 27-03-2017 // Sideantal: 400 // Original titel: “The Cavendon women” // Læst på: Dansk
Juli 1926. Jarlen af Cavendon har kaldt Ingham og Swann-familierne sammen på Cavendon Hall. Glæder og sorger åbenbarer sig, og en gammel fjende træder ud af fortidens skygge og sætter den ellers så trofaste tjenestestabs loyalitet på en uventet hård prøve.
Første Verdenskrig har bragt godset på randen af ruin, og nu afhænger fremtiden af Cavendon Halls unge døtre. Vil det lykkes de fire meget forskellige kvinder at bringe godset på fode igen og ind i et nyt årti?
Tilbage i november sidste år læste jeg Troskabens bånd, som er forgængeren til Cavendons døtre i denne serie. Jeg følte mig henført til en tid med magtfulde familier, store baller, tjenestefolk, ære og loyalitet. Selv om der er gået over et halvt år mellem jeg læste den første, til jeg læste denne, fløj jeg direkte tilbage. Jeg havnede omgående på Cavendon Hall blandt fine kjoler, yndefulde kvinder og magtfulde mænd. Jeg elskede endnu engang hvert sekund.
En ny tid for Cavendons døtre
Sidst var vi i 1913, men nu skriver kalenderen 1926. Krigen, som tidligere blot truede har ramt og bragt godset på fallittens rand. Godset er i sørgelig forfatning, og det er nu Cavendons døtre, de smukke unge damer, der smøger ærmerne op og tager fat. Det er op til dem, at sørge for at godset kommer tilbage på fode.
Samtidig er der i nogle kroge spirende kærlighed, andre sorg. Et andet sted har kærligheden sluppet og skilsmisse er på tale. Kort sagt, kommer man hele vejen rundt blandt døtrene på Cavendon og deres omgangskreds. Vi følger alle de personer, vi lærte at kende i den første bog. Daphne og Hugo, der stadig er dybt forelskede i hinanden og har tilføjet flere småbørn til familien. Miles, der er blevet gift, men ønsker skilsmisse og har følelser for en anden. Charlotte Swann som får større indlemmelse i Ingham familien. Og alle de andre – alle får vi lov at følge og lære mere om.
“Da jeg var 12 år, friede du til mig, og jeg sagde ja,” svarede hun langsomt. “Men vi var alt for unge. Da jeg var 18 år, friede du igen, og jeg sagde ja. Men du giftede dig med en anden kvinde. Hvad er det, du siger til mig nu, Miles? At tredje gang er lykkens gang?”
Sproget, tidsalderen, beskrivelserne.. Alt fungerer bare og fuldender historien. Cavendons døtre er velskrevet og med et sprog der flyder. Jeg kedede mig aldrig, og nød udviklingen af de forskellige personer med deres indbyrdes problemer og frustrationer.
Der sad de så rundt om bordet: hans klan, hans stamme, hans slægt, eller hvad man end ville kalde det, og de var hans. Som han elskede, ærede og beskyttede.
Jeg vil glæde mig til næste gang, jeg får fornøjelsen af at være på Cavendon Hall.