Lyst af Åsa Schwarz - Bogfinkens bogblog

Lyst af Åsa Schwarz

Sponsoreret indlæg

Lyst af Åsa Schwarz - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Lyst // Forfatter(e): Åsa Schwarz // Forlag: Hoi forlag // ISBN: 9788793618060 // Serie: – // Udg. dato: 21-08-2017 // Sideantal: 300 // Original titel: “Lust”  // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Sara bliver antaget på Sveriges største forlag, og går fra at være ukendt til at være bestsellerforfatter på rekordtid. Hun trækkes modvilligt ind i et trekantsdrama med sin forlægger Anders. Den jalousi, der river og flår i hende, bliver brændstof til hendes nye manuskript.
Da den ene ulykke efter den anden indtræffer i Anders’ familie, bliver Sara efterhånden nervøs. Er det tilfældigt – eller bliver hendes uhyggelige tekster til virkelighed?

Jeg kendte ikke Hoi forlag, men da jeg blev kontaktet omkring deres nye udgivelser, var der absolut ingen tvivl om min interesse. Både Lyst og flere andre titler lød så interessante, at jeg måtte igang med det samme. I øvrigt er jeg hurtigt blevet lidt fan af deres indbinding. De bruger hvad de kalder “hardback men med soft cover” og det ser både lækkert ud, og er dejligt at læse i.

Lyst er både en chick-lit men grænser også op til at være en krimi

Lyst møder vi forfatteren Sara, der efter at have skrevet for et mindre forlag, bliver antaget på Sveriges største forlag. Det er en kæmpe sejr for hende og giver anledning til at en ny bog tager form. Bogen er en kærlighedshistorie, men nogle måneder inden den skal udgives, rammes hun af skriveblokering. Lige meget hvad hun gør, kan hun ikke komme videre. Sara kan huske et ritual hendes mormor altid brugte ved problemer og for at komme skriveblokeringen til livs, prøver Sara dette ritual.
Herefter starter et hedt forhold mellem Sara og forlæggeren Anders, men forholdet mellem dem giver ikke kun anledning til hede kærlighedshistorier, men også frygtelig jalousi. Alle disse følelser formøbler Sara ned i sin bog. Men efterhånden som ulykker begynder at regne ned over Anders og hans familie, begynder Sara at stille spørgsmålstegn ved om hun er ved at miste forstanden eller alt har en mening.

Jeg var lidt skeptisk overfor blandingen, men blev positivt overrasket.

Jeg læste det med chick-lit og gys, og vidste ikke helt hvad jeg skulle mene om det. Men da jeg kom igang med at læse bogen, blev jeg positivt overrasket. Historien og flowet fungerede. Jeg var lynhurtigt fanget af historien og måtte læse videre for at finde ud af hvordan det ville ende. Lyst er en anderledes bog end jeg umiddelbart forventede. Jeg er ikke engang helt sikker på hvordan jeg vil klassificere den genremæssigt – men det er for så vidt også ligegyldigt. Historien var absolut god og fængende. Personerne velskrevet og sproget flydende. Jeg blev holdt nysgerrig. Absolut anbefalelsesværdig læsning.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.