Mopper & mig af Linse Kessler og Michael Holbek - Bogfinkens bogblog

Mopper & mig af Linse Kessler og Michael Holbek

Sponsoreret indlæg

Mopper & mig af Linse Kessler og Michael Holbek - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Mopper & mig” // Forfatter(e): Ann ‘Mopper’ Christiansen & Linse Kessler i samarbejde med Michael Holbek // Forlag: Politiken // ISBN: 9788740038231 // Serie: – // Udg. dato: 29-05-2017 // Sideantal: 248 // Original titel: “-” // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Min mor er død. Det kom som et chok for os alle, at Mopper var så syg. Lægen gav hende et halvt år, og vi tænkte: Ja, det er godt med dig. Men han havde ret. Hun fik nøjagtigt seks måneder. For helvede, det var hurtigt. Alt for hurtigt.

Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan den sidste tid former sig. Jeg kunne i hvert fald ikke. I familien har vi tacklet det meget forskelligt. Vi sørger og savner hende stadig. Men jeg har brug for at dele mine tanker. Og jeg har altid elsket at høre Mopper fortælle om sit liv. Om sin barndom i England, sine drømme og beslutninger. Sin måde at være i verden på. Det gør hun for fuld gas her, den gamle. Vi nåede at lave det meste af bogen sammen. Og hun glædede sig til, at den skulle komme!

Jeg er ikke særlig ‘Familien fra Bryggen’-fan, men fandt alligevel Mopper & mig interessant

Ja, jeg er ikke en af de rigtig mange seere, der sidder og følger troligt med i serien på tv. Jeg er ej heller på for- eller kælenavn med de forskellige eller ved hvad der foregår i deres liv. Alligevel, synes jeg Mopper & mig var meget interessant at læse. Bogen fortæller ærligt og i øjenhøjde med læseren. Den foregår som en samtalebog mellem Michael Holbek, ‘Mopper’ og Linse. Det gør at den er så utroligt tro mod de medvirkende personer. Det er deres ord, som man næsten kan høre dem sige selv. Det er en anderledes måde at læse en bog på, men den fungerer i dette tilfælde.

Ærligt får vi lov at lære ‘Mopper’ og resten af familien at kende, mens vi læser deres samtaler. Vi lærer om ‘Mopper’s barndom, opvækst og hvad der formede hende til den hun var. Vi er også med under hendes sygdom, hvilket var en meget følelsesladet del at læse.

Selv om jeg ikke er en af seriens (eller familiens) fans må jeg, især efter at have læst bogen, indrømme at de er interessante mennesker. De indeholder mere end bare facaden, og det var rart at få lov at lære dem lidt at kende gennem deres ord. Det var en interessant, ærlig og til tider lidt barsk bog at læse, men absolut god oplevelse.

1 tanke om “Mopper & mig af Linse Kessler og Michael Holbek”

  1. Nok en bog jeg ville læse.
    Min hund og jeg elsker at følge familien og alle deres hunde.
    De er jo ligetil og har hver deres skæbne, som ikke er helt så ligetil og danner dem som dem de er.
    Tak for dit input og en god uge til dig:-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.