New Years Book Tag - Bogfinkens bogblog

New Years Book Tag

Jeg deltager ikke så voldsomt meget i diverse boglige tags der florerer, men jeg så dette New Years Book Tag hos Boghjørnet og besluttede mig for at lege med som en sådan næsten-nytårs-afslutning på bloggen 🙂

New Years Book Tag - Bogfinkens bogblog

1. How many books are you planning to read in 2018?

Mit læsemål for 2017 var på 100 bøger lige ud, og det planlægger jeg at gentage i 2018. Det er ikke et mål jeg arbejder for eller er super obs på i løbet af året. Det er mere bare lidt hyggeligt og sjovt at følge med i hvor mange bøger, jeg egentlig læser på et år. Det er altid sjovt at se tilbage på årets bøger, både ved årsskifte og bare generelt.

2. Name 5 books that you didn’t get to this year but want to make a priority in 2018

  • “Jane Eyre” af Charlotte Brontë
  • “Wallflower”-serien af Lisa Kleypas
  • “Emma” af Jane Austen
  • “Oprindelse” af Dan Brown
  • “Manden der søgte sin skygge” af David Lagercrantz

3. What genre do you want to read more of?

Flere gys med krimier. Mere dampende kinder med romantik. Mere bankende hjerte i YA.

4. Name 3 non book related goals for 2018

Jeg er ikke typen, der laver nytårsforsæt. Det har jeg aldrig været, og jeg bliver det heller ikke. Alligevel er der mange ting, jeg gerne vil forandre i mit liv, og alt starter jo som bekendt et sted.

Først og fremmest starter min januar ud med at jeg skal i praktik. Det er en ønskepraktik i den eneste virksomhed, jeg ansøgte, da vi skulle finde praktikplads. Én ansøgning og jeg fik praktikken, jeg ville have. Det betyder også, at jeg har tænkt mig at knokle rumpen ud af bukserne for at de bliver så glade, de fastansætter mig om ½ år. Jeg ved ikke, om det reelt er en mulighed – men det er et håb, og noget jeg vil arbejde hårdt på.

Dernæst, påbegyndte min søster og jeg i 2017 en livsstilsænding om et større vægttab. Jeg er pt. på minus 16 kg., og det skal forsætte i samme nedadgående retning næste år. Det er mit mål at komme igang med lidt mere motion (jeg er begrænset af hælspore, så al bevægelse afhænger af hvor god en dag det er for fødderne) og fortsætte den sunde kost.

Det tredje er lidt en blanding. Jeg vil gerne blive lidt mere organiseret og lægge mærke til de små ting. Jeg har investeret i ikke mindre end 3 forskellige kalendere. Den ene er en almindelig ugekalender. Den anden er en “bullet journal” fra Politikens forlag. Der kommer noget om den på bloggen i det nye år. Den skal bruges lidt blandet. Den tredje er en “gratitude calendar” som går ud på også at glæde sig over ting, lægge mærke til små ting i dagligdagen og notere dem ned.

5. What’s a book you’ve had forever that you still need to read?

Jeg har gennem meget lang tid haft forskellige udgaver af “Anne fra Grønnebakken” men af ærefrygt har jeg endnu ikke fået læst den komplette historie hverken på dansk eller engelsk.

6. One word that your hoping 2018 will be:

Spændende.

Ovenpå en flytning til et helt nyt område, hus og mennesker samt en ny hverdag med en spændende praktik, håber jeg at resten af mit liv følger trop. 2017 har været et hårdt år, som startede ud med en bisættelse for min mor, så jeg trænger til et år med nye ting, et liv der falder til ro og en masse familiær hygge.

7. Tag a friend!

Denne springer jeg over – men alle er som altid velkomne til at lege med 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.