Nøgen hukommelse af Lars Bjerregaard Jessen - Bogfinkens bogblog

Nøgen hukommelse af Lars Bjerregaard Jessen

Sponsoreret indlæg

 Nøgen hukommelse af Lars Bjerregaard Jessen - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forfatteren

Bogfinken bogblog - 2 ud af 5

Titel: Nøgen hukommelse // Forfatter(e):  Lars Bjerregaard Jessen // Forlag:  Skrifveforlaget // ISBN: 9788793308985 // Serie: – // Udg. dato: 27-09-2016 // Sideantal: 294 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Under et halvmaraton i det sydlige Florida besvimer danske Emil og mister fragmenter af sin hukommelse. Værst for ham er, at han ikke husker, hvordan han mødte sin kone, Louise. I sin følgende søgen efter identitet bliver han af sin ufuldkomne hukommelse ført vidt omkring blandt tidligere forhold på en indre og ydre rejse. Men hvor vil rejsen føre ham hen?

Emil besvimer under et halvmaraton grundet dehydrering og fragmenter af hans hukommelse er væk

Vi hopper direkte ind i historien hvor Emil skal deltage i et halvmaraton under den varme sol i Florida. Han presser sig selv til det yderste selv om han har det varmt. Springer flere væskestationer over og ender, ikke overraskende, med dehydrering. Det får ham til at besvime. Da han kommer til sig selv, føler han sig som sig selv, men det går hurtigt op for ham at der er noget, der ikke er som det skal være. Fragmenter af hans hukommelse mangler, især punktet omkring hvordan han og hans kone mødte hinanden i sin tid. Det er for pinligt for ham at spørge hende om, også fordi han så skal indrømme, der er noget galt. Derfor påbegynder han en rejse i hukommelsen for at finde ud af det selv, og få hele sin hukommelse tilbage igen.

Nøgen hukommelse af Lars Bjerregaard Jessen - Bogfinkens bogblog

Nøgen hukommelse lover en interessant bog om hukommelsestab

Men jeg synes ikke helt, den holder hvad den lover. Jeg troede, der ville være mere substans til historien. I bund og grund er plottet at Emil skal have den manglede brik på plads, og derfor “rejser” han gennem fortidens forhold, for at finde “den rigtige” kvinde og huske hvordan de mødte hinanden.
Jeg synes idéen er fin nok, men udførelsen mangler substans. Historien har potentiale for at indeholde mere, men den bliver lidt for overfladisk og dagbogsagtig med erotiske indslag omkring kvinderne i hans liv. Bogen er hurtigt læst og har interessante passager, men som komplet læseoplevelse er jeg ikke overbevist.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.