Sponsoreret indlæg
Anmeldereksemplar fra forlaget
Titel: Det kriminelle politi // Forfatter(e): Christina Jønck // Forlag: Dreamlitt // ISBN: 9788771710809 // Serie: – // Udg. dato: 17-03-2018 // Sideantal: 282 // Original titel: – // Læst på: Dansk
Betjent Johannes Nielsen lever et dobbeltliv. Til daglig nyder han anerkendelse som ansat i det københavnske politikorps, men i det skjulte er han del af sortbørsmiljøet, hvor farverige venner, store armbevægelser, vilde fester, sprut og damer er hverdagskost. Sortbørsen er på sit højdepunkt, og der handles med alt fra kaffemærker til cigaretter, guld og dollargrin. Men det er farligt at kende nogen på begge sider af loven. Johannes’ nye liv kommer til at handle om overlevelse og at dække over ulovligheder. Inden længe sidder han fanget i et edderkoppespind – uden mulighed for flugt.
Det kriminelle politi er fortællingen om “Edderkoppesagen”
Edderkoppesagen fra 1950’erne var en af landets mest kendte kriminalsager. Christine Jøncks farmor var søster til en af de involverede betjente, så på den måde er forfatterens forhold til sagen jo oplagt. Men jeg havde personligt aldrig selv hørt om historien før jeg læste denne.
I historien møder vi Johannes Nielsen på den dag, det danske politi bliver interneret. Johannes undslipper og bliver en del af modstandsbevægelsen. Efter befrielsen nyder han respekt overalt, men vil have mere. Sammen med vennen Kaj vil han starte en køreskole, der er dog lige problemet med bevillingen som Kaj ikke kan opnå på lovlig vis. Inden længe sidder Johannes fanget i edderkoppens spind. Han spindes længere og længere ind, til han ikke har flere udveje.
Jeg forventede noget andet end hvad jeg fik
Jeg havde nok sat næsen lidt for meget op efter en interessant og realistisk bog. Jeg ved ikke, hvor realistisk bogens indhold er, men det er i hvert fald ikke bogen man læser for at lære om sagen. Det er bogen man læser for at være i universet fra dengang sagen rullede og krigen herskede. Det er også bogen man læser for at blive underholdt. Miljøet og personerne er udmærket skildrede, men det fangede mig aldrig helt så meget som håbet desværre.