Sponsoreret indlæg
Anmeldereksemplar fra forlaget
Titel: Mælkebøttepigen // Forfatter(e): Princess Natascha Ellen // Forlag: Mellemgaard // ISBN: 9788793692053 // Serie: – // Udg. dato: 14-05-2018 // Sideantal: 178 // Original titel: – // Læst på: Dansk
Forfatteren skriver:
Jeg er vokset op i et miljø og har nogle oplevelser med mig, som ville få nogle til at bryde helt sammen. Jeg har ofte haft lyst til at rejse mig og flygte fra det hele, men jeg blev og kæmpede videre for mit liv. Jeg har kæmpet mig op ad isbjerget, som med tiden bare blev større og større. Jeg har haft utrolig meget modgang og svære tider, men jeg står her endnu, jeg er stadig et helt menneske. Denne bog er første bog, som fortæller om min kaotiske og rodede opvækst og starten af mit voksenliv, hvor jeg pludselig skulle til at lære at være voksen og passe på mig selv med de mursten, jeg havde med i rygsækken, men samtidig skulle jeg også til at lære at være mor på fuld tid.
Som enhver anden, der ser “De unge mødre” kender jeg Princess Natascha Ellen derigennem, men bogen her giver et helt andet indblik i hvem hun egentlig er, som jeg under enhver.
Mælkebøttepigen Princess Natascha Ellen
I sin selvbiografi fortæller Princess om sit liv på godt og ondt. Lige fra hun som lille bor med familien i Vollsmose. Hvordan hun blev mobbet som barn og hvordan hun kom med i De unge mødre. Vi får hele historien fra de spæde år til hvor hun er i dag. Fortalt med hendes egne øjne og efter egen hukommelse. Som ønskebarn i en række af børn, burde hun have haft den bedste start på livet. Alligevel fortæller bogen historien om mobning, forsømmelse, voldtægt, selvskade og meget mere.
Princess Natascha Ellen er et interessant menneske. Hun har sine fejl og mangler, men pigen er jo bestemt ikke dum. Gennem denne bog lærer man hende godt at kende. Den er ærligere end jeg havde forventet, og også mere velskrevet. Selvfølgelig bærer den præg af forfatterens personlighed. Den er til tider rodet og springer rundt i oplevelser som om, den skrives løbende som hun husker tingene. Men det gør bare at det virker ærligt, fordi det er sådan hun er. Jeg har stor respekt for en person der har haft et så fortumlet liv, alligevel når dertil hvor hun er i dag.
Sproget var levende, historien interessant og dertil krydret med masser af billeder. Lidt rodet og flyvsk, men læseværdig.
Pingback: Så gå dog fra ham! af Luna Munk ~ Bogfinkens bogblog
Pingback: Kommende udgivelser - september og oktober 2019 ~ Bogfinkens bogblog