Manden der ikke ringede af Rosie Walsh - Bogfinkens bogblog

Manden der ikke ringede af Rosie Walsh

Sponsoreret indlæg

Manden der ikke ringede af Rosie Walsh - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra Bog & Idé

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: Manden der ikke ringede // Forfatter(e):  Rosie Walsh // Forlag:  Gyldendal // ISBN: 9788702256949 // Serie: – // Udg. dato: 17-08-2018 // Sideantal: 376 // Original titel: The man who didn’t call // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Da Sarah møder Eddie, bliver de forelskede øjeblikkeligt.. Sarah synes, at hendes liv endelig er begyndt. Og det er gensidigt. Det er, som om Eddie også altid har ventet på hende. Da Eddie efter syv vidunderlige dage tager af sted på en længe planlagt ferie, tvivler Sarah ikke på, at han vil ringe fra lufthavnen, som han har lovet Men han ringer ikke. Sarahs venner siger, at hun skal glemme ham. Men det er umuligt. Hun ved, at der må være sket noget – der må være en forklaring. Minutter, dage og uger går, og Sarah bliver mere og mere urolig. Men så opdager hun, at hun har ret. Der er en årsag til, at Eddie er forsvundet. Og det er lige præcis dén ting, de ikke fortalte hinanden: sandheden.

Manden der ikke ringede er en historie om kærlighed, men også så meget andet

Sarah leder efter den endelige kærlighed og finder endelig Eddie. Hun forelsker sig hovedkuld til trods for, at de kun tilbringer en uge sammen. Følelserne er gensidige og ugen er den mest fantastiske nogensinde. Da Eddie tager afsted, lover han at ringe til hende. Og det gør han selvfølgelig… Men det gør han ikke. Sarah er overbevist om, at noget forfærdeligt må være sket. Hendes veninder er mere rationelle og siger, hun selvfølgelig bare skal glemme ham og komme videre. Men det kan hun ikke. Det skal vise sig, at hun har ret. Men sandheden er langt mere forfærdelig end nogen kunne forvente. Årsagen til hans manglende opkald skal findes meget længere tilbage end deres fantastiske uge.

Manden der ikke ringede af Rosie Walsh - Bogfinkens bogblog

Lad os lige et øjeblik nyde udseendet! Den er så fin og sød med sine farver, dippedutter og udtryk. Nøj, jeg synes den er fin.

Nå – men det er historien også! Jeg følte med Sarah hele vejen. Alle kvinder kan relatere til hende. Den store kærlighed. Manden der ikke ringede. Skal man glemme og komme videre? Skal man blive ved? Hun er fuldt ud relatérbar. Historiens dybde overraskede mig. Jeg troede bare, det ville være en feel-good roman, men den gav mig mere end forventet. Jeg kan kun råde til at læse den – den er absolut tiden værd!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.