Sponsoreret indlæg
Anmeldereksemplar fra forlaget
Titel: Lad os håbe på det bedste // Forfatter(e): Carolina Setterwall // Forlag: Politikens Forlag / Hr. Ferdinand // ISBN: 9788740048698 // Serie: – // Udg. dato: 17-01-2019 // Sideantal: 360 // Original titel: Låt oss hoppas på det bästa // Læst på: Dansk
En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn. I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død.
Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på.
Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen.
Lad os håbe på det bedste er en fantastisk skrevet roman om kærlighed, sorg og alt lige imellem
I Lad os håbe på det bedste møder vi Carolina, som lever en stresset og lettere frustreret hverdag sammen med sin mand og søn. Hverdagens trummerum gør hende lidt småirriteret og forholdet mellem de to knager. De vrisser af hinanden, snerrer lidt og får ikke vist hinanden den ømhed, de engang gjorde. På den fatale nat, historien handler om, vrissede hun og var sur på Aksel. Hun gik ikke ind i sengen til ham, men sov i stedet hos sønnen. Sidste kontakt hun havde med ham var en sms omkring sønnens natteudfordringer. Da den fatale morgen oprinder, finder hun Aksel død i sengen og skyldsfølelsen rammer hårdt. Var det hendes skyld? Var det deres samliv, der spillede ind? Havde Aksel egentlig et godt liv?
Jeg var virkelig imponeret over forfatteren. Historien fangede mig fra første øjeblik og dragede mig ind i en dyb og tankevækkende historie. Vi kan nok alle sætte os ind i at være lidt småfrustreret. Smække lidt med køkkenlågerne. Blive lidt for sur over, han ikke er gået ud med skraldet. Ikke lige fået vist den ømhed, man engang gjorde. Og så skyldsfølelsen bagefter. Tårerne trillede ned af mine kinder flere gange i løbet af bogen. Den gik lige ind i hjertet – kan kun anbefale andre at læse den straks.