★★★☆☆
En lille oplæsningsperle til de lange vinteraftener med stemningsfulde eventyr, fyldt med glæde og eftertænksomhed: Grantræet, Nissen hos spækhøkeren, Tolv med posten, Det gamle egetræs sidste drøm, Den lille pige med svovlstikkerne, Nissen og madammen, Snemanden og sangen Barn Jesus i en krybbe lå. Illustreret af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich.
Titel: Juleeventyr // Forfatter(e): Hans Christian Andersen // Forlag: Høst & Søn // ISBN: 9788763859370 // Serie: – // Udg. dato: 28-09-2018 // Sideantal: 64 // Original titel: – // Læst på: Dansk
Jeg er slået over i julebøger for tiden, så denne er endnu en i min store julebog-bunke.
Juleeventyr er en lille samling af flere af H.C. Andersens kendte udgivelser
Det var et gensyn med historier som den om grantræet og den lille pige med svovlstikkerne. Det var også “nye” historier, jeg ikke havde læst før, som den om nissen og madammen og det gamle egetræs sidste drøm. Fælles for historierne er, at de nok er mere eftertænksomme og med en trist kant. Det er ikke de humørfyldte og hjertevarmende fortællinger, som mange forbinder med julen.
Det er også årsagen til, at bogen får 3/5 stjerner. Det er altid en fryd at læse H.C. Andersens ord, men for mig er det ikke fortællinger, jeg vil forbinde med jul. Men en sød lille bog med fine illustrationer og som altid et smukt sprog.
Bogen er hurtigt læst med sine få sider og mange vil nikke genkendende til flere af fortællingerne. Der er desuden en morale og lærdom at hente i de forskellige fortællinger, gemt bag de sproglige finurligheder og malende sprog.