| Sponsoreret indlæg |
★★★★☆
Titel: Et rigtigt håndværkertilbud // Forfatter(e): Carey Heywood // Forlag: Palatium Books // ISBN: 9788793834743 // Serie: Woodlake #1 // Udg. dato: 23-12-2019 // Original titel: Fix her up // Læst på: Dansk
Carey Heywood er garanti for skønne, hjertevarme romaner med erotisk kant. Et rigtigt håndværkertilbud er ingen undtagelse.
Et rigtigt håndværkertilbud er Finley og Noahs historie
Træt, forkølet og irriteret. Det beskriver Finley, da vi første gang møder hende. Hun har været på en lang køretur fra Texas til sit nye hus i Woodlake, New Hampshire. Eller nye hus er nok så meget sagt. Hun får ligesom alle andre et chok, da hun ser det. Det er nemlig virkelig et håndværkertilbud. Det er noget værre møg, der skal sættes virkelig meget i stand. Og hun har planlagt at gøre det selv.
Hun støder bogstavelig talt ind i Noah, da hun stopper for at købe noget mod sin forkølelse. Og det er ikke kærlighed ved første blik. Men da han giver hende et tilbud, hun ikke kan sige nej til, tager tingene fart på alle måder.
Carey Heywood skriver altid skønt. Der er humor, følelser og en lethed i hendes ord. Hendes bøger er den slags, man kan læse, når man trænger til noget godt. Der er garanti for hede fraser, masser af erotik og ikke mindst følelser. Fantastisk til når man lige trænger til en hjertevarmende og sød historie krydret med saftighed og sex.
Pingback: Lydbogsindlæseren i Woodlake af Carey Heywood ~ Bogfinkens bogblog
Pingback: Der går altid et tog til New York af Carey Heywood ~ Bogfinkens bogblog