| Sponsoreret indlæg |
★★★★☆
Titel: Den ugifte hertug // Forfatter(e): Julie Quinn // Forlag: People’s Press // ISBN: 9788770367868 // Serie: Familien Bridgerton #1 // Udg. dato: 02-04-2020 // Original titel: The duke and I // Læst på: Dansk
Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for de her romantiske kærlighedshistorier fra 1800-tallets England. Det betyder ofte Lisa Kleypas. Her har hun fået skarp konkurrence af Julia Quinn’s historie om Bridgerton.
Den ugifte hertug er en sjov historie fyldt med drama, sladder og selskabsliv
Familien Bridgerton er en stor familie med mange forskellige personligheder. I Den ugifte hertug følger vi Daphne, som er kommet i den giftemodne alder. Daphne er en selvstændig, morsom og realistisk kvinde, som ikke falder for det første og bedste frieri. Faktisk ønsker hun at finde kærligheden, men hun er på ingen måde naiv. Hun har fået flere frierier, men har ikke fundet den rette bejler endnu. Derfor står den på endeløse baller, sladder og drama. Hendes mor er nemlig en kategori for sig selv, mens hun pylrer om at få sine børn afsat bedst muligt. Simon er den nye hertug der vender tilbage. Han har ingen interesse i at deltage i baller eller skulle bejle for en kvinde. Alligevel er der noget ved Daphne Bridgerton, der drager ham.
Der er bare noget ved 1800-tallers selskabsliv, drama og fortællinger, der drager mig. Der er lune og humor. Rebeller og pæne piger. Baller, ære og hieraki. Julia Quinn gør det godt i Den ugifte hertug. Selve fortællerstilen, vekslen mellem de to hovedpersoner og den fantastiske humor gjorde, at siderne vendte sig selv.
Skøn feel-good roman med et skønt persongalleri. Og delen med sladderspalten – eminent!
Pingback: En uundgåelig længsel af Julia Quinn ~ Bogfinkens bogblog
Pingback: En fortryllende hemmelighed af Julia Quinn ~ Bogfinkens bogblog