Hvad skete der lige for det sidste år? Jeg har ikke lavet “Et kig tilbage” siden september 2019. Tiden fløj forbi med oplevelser på godt og ondt, hvilket lagde bloggen øde. Her vil jeg samle en smule op på, hvad der er sket i det forgangne år på den private front.
Det sidste år fortsatte som september slap
Tidlige morgener der startede 6.30. Smukke solopgange, morgendis og kølige gåture med hunden. Fred og ro til at vågne stille op herhjemme.
Efteråret tog for alvor fat og sænkede temperaturen. Efteråret smukke farver i rødt, gult og brunt vandt frem og smukkeserede det hele. Hver årstid har sin charme og jeg har altid holdt meget af, hvordan efteråret farver alting.
Efter efterårets magi satte julen ind. Allerede i november starter hyggen herhjemme med julemusik, julelys og hygge. Det glæder jeg mig altid til hvert år. Selv om jeg er blevet ældre, rummer julen stadig særlig magi, og jeg knuselsker decembers hygge hvert år.
Ikke langt inde i 2020, som jeg havde store forventninger til, brød det hele løs. Corona. Væk forsvandt alle planerne og mine morgener alene. Corona behøver vist ikke nogen særlig uddybning, vi ved alle, hvad det handler om. For min dagligdag betød det ikke det store. Jeg var (og er) ledig, så jeg havde ikke en arbejdssituation, der forandrede sig. Jeg fik mere frihed, men også større bekymringer i forhold til, hvordan jobmarkedet nu ville forme sig.
Mine dage bestod stadig af jobsøgning, at sy for Foderhulen.dk, samvær med familie, dyr og bøger.
Til at starte med forstod jeg nok ikke helt sygdommens alvor. Jeg fulgte med i pressemøder, tv-udsendelser og holdt mig opdateret. Og undervejs forstod jeg alvoren og fik respekt for sygdommen. Det har jeg stadig, selv om vi i min familie gudskelov indtil nu er gået fri og har holdt os sunde og raske.
Det sidste år har også budt på store glæder
I april mødte jeg et fantastisk menneske. Et menneske der lynhurtigt sneg sig dybt ind i mit hjerte og blev der. Jeg begyndte at tage en del til Brønderslev og fik fornøjelsen af at se den smukke Rhodendronpark blomstre i fuldt flor. Det kan virkelig anbefales!
På bare et par måneder lærte jeg min del om Gurli Gris, Paw Patrol og ikke mindst i særdeleshed Elsa (og Anna). Det fantastiske menneske havde nemlig to mini-mennesker, som jeg blev kastet ud i at lære at kende og holde af.
Desværre ville livet det anderledes, og jeg mistede for en måneds tid siden det fantastiske menneske, som stadig bor dybt i mit hjerte. Jeg, hans familie, mini-mennesker og alle venner mistede et fantastisk menneske, som aldrig vil blive glem. Skæbnen ville bare, at vi alle skulle gemme ham i hjertet og ikke i livet.
Det gør til tider stadig ubeskriveligt ondt, men det er livets vilkår. Vi elsker og mister. Skal føle både glæde og sorg. I sidste ende skulle det gerne være det hele værd.
Opfordring: Kram dine nære en ekstra gang. Husk på at morgendagen aldrig er givet. Gå aldrig i seng sur eller uden at sige godnat til en, du elsker.
Hvor er jeg så nu?
Jeg er lidt, som jeg var, sidst jeg opdaterede. Jeg går stadig ledig og fylder dagene ud med jobsøgning, familie, bøger og dyr. Forsøger at holde mine kompetencer skarpe og modet ved lige, selv om det er en udfordring som langtidsledig. Jeg har ikke læst voldsomt mange bøger, men er dog forud på mit læsemål for i år. Det er så også sat ned til 52 bøger på et år.
Jeg er begyndt at få gang i bloggen igen og håber, jeg kan holde det ved lige, for jeg savner at blogge og fortælle om læseoplevelser. Jeg håber, det sidste år har behandlet dig vel, og at du stadig læser med her i mit lille hjørne <3