En uventet forelskelse af Julia Quinn - Bogfinkens bogblog

En uventet forelskelse af Julia Quinn

| Sponsoreret indlæg |

En uventet forelskelse af Julia Quinn - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: En uventet forelskelse // Forfatter(e):  Julia Quinn // Forlag:  PeoplesPress // ISBN: 9788770369428 // Serie: Familien Bridgerton #2 // Udg. dato: 17-06-2020 // Original titel: The viscount who loved me // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Da jeg læste Den ugifte hertug (Bridgerton #1), var jeg meget imponeret over Julia Quinns fortællerstil, og det er jeg stadig.

En uventet forelskelse er historien om Anthony Bridgerton

Hvor det sidste gang var Daphne Bridgerton, der fandt kærligheden, er det denne gang den ældste søn, Anthony, der står for skud. Hans mor er meget ivrig efter at få ham giftet bort, og han er også selv nået til den konklusion, at han bør gifte sig. Han gemmer nemlig på en hemmelighed, der gør, at han hellere må slå sig ned og få skabt nogle arvinger. Anthony selv mener ikke, han bliver gammel. Han har specifikke ønsker til sin kommende hustru, som gør, at hans øje lander på Edwina Sheffield. Hun er sæsonens fangst – smuk, høflig og afdæmpet. Alt i alt den perfekte hustru for en adelsmand. Men hun har meldt klart ud, at hendes bejlere skal godkendes af hendes søster, Kate. Kate er alt andet end Edwina – mere almindelig af udseende, rapkæftet og absolut ikke afdæmpet. Alligevel er der noget ved hende, der besværliggør Anthonys bejlen til Edwina.

Jane Austen, Lisa Kleypas, Julia Quinn – jeg elsker den verden

Der er simpelthen bare noget ved den tidsalder, som er fantastisk at dykke ned i. Deres libertinere, baller, drama om ægteskab, manerer og tiltaleformere. Det er bare en verden for sig selv, som jeg virkelig holder af at læse. Kate Sheffield var en fantastisk hovedperson. Hendes uperfekthed rammer lige ned i noget, mange kan relatere til. Hendes dialoger med Anthony var morsomme og underholdt godt langt hen af vejen.

Samtidig er bogen bygget op omkring sladderspalten Lady Whistledown’s society papers, som hvert kapitel begynder med. Det er en fantastisk morsom og atypisk måde at bygge historien op og tilføje et element, der hele tiden opdaterer os på verdenen rundt omkring vores hovedpersoner. Det er godt tænkt af forfatteren.

Jeg lyttede til denne som lydbog. Det kan også virkelig anbefales – oplæserne er skønne og formår at give godt liv til både persongalleriet og Lady Whistleblown.
Absolut anbefalelsesværdig og underholdende!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.