| Sponsoreret indlæg |
★★★☆☆
Titel: Lusepustere og slingrefise – historien bag 28 politiske citater fra Krag til Kjærsgård // Forfatter(e): Hans Engell // Forlag: Politikens Forlag // ISBN: 9788740059397 // Serie: – // Udg. dato: 25-09-2019 // Original titel: – // Læst på: Dansk
Lusepustere og slingrefise – historien bag 28 politiske citater fra Krag til Kjærsgård
Udgivelsen rummer baggrundshistorien bag 28 kendte citater, som de fleste kender eller har hørt i medierne. ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”, “stuerene, det bliver I aldrig” m.fl. kender de fleste. Men der er mange flere og interessante historier bag. Baggrundsinformation for dansk politik, en tidslinje over den politiske spids, billeder og citater. Udgivelsen rummer det hele og mere til.
Lusepustere og slingrefise er en gennemgang af morsomme anekdoter i dansk politik
Jeg er ikke så gammel i gårde og har samtidig ikke interesseret mig synderligt for politik gennem tiden. Derfor var der utrolig mange af bogens anekdoter, jeg aldrig havde hørt før eller kun havde hørt omtalt i medierne. Det var interessant og til tider morsomt at få en gennemgang igennem dansk politiks mange år ved hjælp af anekdoter og citater. Selv for de hvor jeg havde hørt citaterne, kendte jeg ikke historierne bag. Det gør jeg nu, og det var rigtig interessant.
Hans Engell skriver med stor indsigt og lune i denne bog. Jeg tvivler på, andre ville være sluppet lige så godt afsted med en udgivelse som denne. Den er saglig, sober og morsom. Absolut interessant, især hvis man er politisk interesseret, kan jeg forestille mig.