Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny - Bogfinkens bogblog

Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny

| Sponsoreret indlæg |

Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: Mord på Manoir Bellechasse // Forfatter(e):  Louise Penny // Forlag:  Hr. Ferdinand // ISBN: 9788740061482 // Serie: Armand Gamache #4 // Udg. dato: 07-07-2020 // Original titel: The Murder Stone // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Mord på Manoir Bellechasse – det mest usandsynlige sted

Denne gang er vi ikke decideret tilbage i Three Pines. Faktisk udspiller selve handlingen sig på feriestedet Manoir Bellechasse. Det er dog lige i nærheden af Three Pines, og vores elskede venner derfra er også med denne gang. Armand Gamache og hans kone Reine-Marie er taget på deres årlige ferie til hotellet. De nyder hinanden, at have fri og at slappe af. Ind på hotellet tjekker også familien Finney. Det er en meget kompleks familie, hvor de egentlig ikke rigtig kan fordrage hinanden. Med til familien hører Peter og Clara Morrow fra Three Pines. Da der undervejs i ferien sker et mord på hotellet, er det naturligt, at Armand Gamache træder til og reder trådene ud. Men det skal vise sig at være en større opgave.

Det gav en anden historie at foregå et andet sted

Det her var ikke min favorit iblandt seriens bøger. Det, at historien udspiller sig et andet sted, tog noget fra historien for mig. Jeg manglede alle personerne fra den hyggelige by. Men når det er sagt, synes jeg stadig serien er fantastisk! Jeg kunne heller ikke denne gang lægge bogen fra mig. Louise Penny formåede at forny historien, så man ikke følte, det var den samme rille, den kørte i. Hun tilføjede et frisk pust ved at flytte hen på Manoir Bellechasse, men stadig forbinde den til Three Pines. Velskrevet, samme skønne persongalleri – den del der var med altså – og fantastiske historie. Jeg elsker humoren, fortællerstilen og måden, historien bare flyder på. Absolut anbefalelsesværdig for en hyggekrimi!

1 tanke om “Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny”

  1. Tak for en kort men god anmeldelse. Hyggekrimier er normalt ikke noget jeg giver mig i kast med, men det kan muligvis være at der skal laves om på det nu.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.