| Sponsoreret indlæg |
★★★☆☆
Titel: Hvorfor nu? // Forfatter(e): Carey Heywood // Forlag: Palatium Books // ISBN: 9788793834903 // Serie: Kærlighedsgåder #1 // Udg. dato: 17-03-2021 // Original titel: Why Now? // Læst på: Dansk
Endnu en perle fra Carey Heywood, som er skøn at lytte eller læse til og slå tankerne fra.
Hvorfor nu? er en historie om livslang kærlighed, fortid og nutid
For mange år siden blev Kacey forelsket i Jake. Men Jake så hende altid som en lillesøster, og Kacey fik knust sit hjerte. Nutids-Kacey deler lejlighed med veninden Reilly, og da vi møder hende første gang, er hun vågnet op med de ondeste tømmermænd. Hvad hun ikke umiddelbart husker, er den aftale, hun indgik aftenen før. Hun skal gifte sig med kammeraten Heath. Det slår to fluer med ét smæk – Heaths mor er syg og ønsker at se sønnen gift. Kacey har stadig følelser i klemme for Jake og trænger til at komme over dem. Men i ædru tilstand er hun lidt beklemt med aftalen. Det bliver på ingen måde lettere, da Jake efter mange års fravær vender hjem fra boreplatformen og nu ser Kacey i et helt andet lys.
En af de sædvanlige kærlighedshistorier
Historien er tynd, det må man altså give Hvorfor nu? og personerne er.. Well lidt irriterende til tider. Jeg var underholdt, det skal dog helt klart siges! Jeg kendte historiens udvikling nogenlunde på forhånd, men slugte alligevel siderne. Jeg kunne godt lide historien, udviklingen, følelserne og til tider også personerne. Men – den var altså lidt for forventelig og urealistisk til tider. Det var ikke min favorit fra Carey Heywood, men jeg glæder mig alligevel til at læse videre i serien. Følelserne og det lette sprog var dejligt. Jeg kunne slå tankerne fra og bare nyde fortællingen. Og det gjorde jeg bestemt!