Bryllupstesten af Helen Hoang - Bogfinkens bogblog

Bryllupstesten af Helen Hoang

| Sponsoreret indlæg |

Bryllupstesten af Helen Hoang - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: Bryllupstesten // Forfatter(e):  Helen Hoang // Forlag:  People´sPress // ISBN: 9788772380933 // Serie: – // Udg. dato: 14-01-2021 // Original titel: The bride test // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Jeg vidste, samme forfatter tidligere havde udgivet Kærlighedskoden, så den skyndte jeg mig at læse inden Bryllupstesten, så jeg kendte lidt til forfatterens skrivestil. Den kan også fuldt ud anbefales!

Bryllupstesten indeholder humor, kulturforskelle og kærlighed

Khai Diep har ingen følelser. Ikke engang til en begravelse kan han føle noget særligt. Han nægter at indgå i romantiske forhold, så hans mor beslutter at rejse hjem til Vietnam og finde ham en brud. Esme Tran er lige modsat, men hun har ingen held i livet, kærligheden eller arbejdslivet. Da muligheden byder sig for at komme til USA i tre måneder og muligvis finde kærligheden, slår hun til. Men det viser sig at være en større opgave end lige antaget..

Inden jeg fik denne bog til anmeldelse kendte jeg ikke forfatteren

Men som jeg kan forstå det, skriver Helen Hoang gerne om atypisk kærlighed mellem atypiske karakterer. Karakterer, hun baserer på sine egne erfaringer med hendes autismediagnose. Det var et overraskende frisk pust at få præsenteret nogle helt atypiske hovedpersoner. Historien om kærlighed mellem personer er jo ikke ny, men kombineret med personbeskrivelserne i bogen, klikkede det bare. Der var til tider, hvor jeg var irriteret på personerne – især Esme. Hun virkede meget barnlig og ekstremt uvidende til tider, men det gav egentlig i sidste ende fin mening hvorfor.

Khai har aspergers, og det er tydeligt, at forfatteren har indgående kendskab til den diagnose. Hans måde at reagere på. Føle på. Interagere med andre mennesker. Det er så genkendeligt aspergers, og det var virkelig forfriskende at få lov at lære ham at kende.

Jeg blev hele vejen igennem holdt nysgerrig og ville vide mere om, hvordan det gik. Det var en historie, hvor jeg var virkelig underholdt hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at læse mere af Helen Hoang!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.