Brevet i bogbussen af Eli Åhman Owetz - Bogfinkens bogblog

Brevet i bogbussen af Eli Åhman Owetz

| Sponsoreret indlæg |

Brevet i bogbussen af Eli Åhman Owetz - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: Brevet i bogbussen // Forfatter(e): Eli Ahman Owetz // Forlag: HarperCollins // ISBN: 9788793400979 // Serie: – // Udg. dato: 08-02-2021 // Original titel: Brevvännerna // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Brevet i bogbussen bliver solgt lidt som en ny udgave af You’ve got mail. Og de minder da bestemt også lidt om hinanden, men er alligevel en hel ny historie

Brevet i bogbussen – brevvennerne Erik og Malin

Malin er gift og lever på ydersiden et rigtig fint liv. Hun har en attraktiv mand, voksne børn og et behageligt liv. Hun savner de dyr, de afskaffede for år tilbage og nok egentlig et formål i livet. Men
i bund og grund bør hun ikke have grund til at klage. Det intime forhold mellem hende og Anders er dog dødt og hun ved ikke, hvordan hun skal ændre på det. En dag beslutter hun sig for at skrive sine tanker ned på papir.

Samtidig er der Erik, som er blevet alene. Han har levet et lidt fortumlet liv på det seneste og forsøger at komme ovenpå. En dag i bogbussen låner han en bog, hvor der ligger en kvindes
personlige dagbogsnotat i. Det bliver begyndelsen på en brevudveksling mellem to ensomme mennesker.

Brevet i bogbussen er en historie, der skiller vandene

Hvor personerne i “You’ve got mail” begge var single, er Malin i historien gift. Da hun indleder brevvekslingen med Erik, som med tiden bliver meget intim, er hun altså gift. Det er et punkt, der
skiller vandene, når man læser anmeldelser om historien. Jeg kan godt følge hvorfor, men samtidig føler jeg ikke, det er min plads som læser at dømme Malin. Hun er frustreret og formår ikke at
snakke med Anders og/eller ændre på tingene. Ja – hun burde have frigjort sig, inden hun påbegynder noget med en anden mand, men det gjorde hun altså ikke. Som læser er det ikke
noget, der irriterer min oplevelse, selv om jeg er enig i, utroskab aldrig er ok. Så er det sagt.

Brevet i bogbussen er en hyggelig læseoplevelse. Det er en historie om modne mennesker for en gangs skyld. Hvordan deres plads i livet kan ændre sig og hvordan selv modne mennesker har brug for kærlighed, intimitet og nærvær. Personerne er velbeskrevet og selve historien efterlod mig med en rar følelse. Hyggelig, letlæst og interessant fortælling.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.