Dødbringende besked af Helen Cox - Bogfinkens bogblog

Dødbringende besked af Helen Cox

| Sponsoreret indlæg |

Dødbringende besked af Helen Cox - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Titel: Helen Cox // Forfatter(e):  Dødbringende besked // Forlag:  Zara // ISBN: 9788771163728 // Serie: Kitt Hartley #1 // Udg. dato: 27-12-2020 // Original titel: Murder by the Minster // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Dødbringende besked er første bind i krimiserien om bibliotekaren Kitt Hartley.

Dødbringende besked er mord, mysterier og humor

Kitt Hartley er en virkelig skæv hovedperson. Skæv på den gode måde. Hun er den typiske stereotyp på en bibliotekar – tedrikkende og alvidende. Men samtidig har hun en hang til at lege ekstremt nysgerrig detektiv. Det bringer hende ind midt i et drama med mord, mysterier og en mand, der giver anledning til fantasier.

Owen, der er ekskæreste til Kitts bedste veninde Evie Bowes, findes dræbt. Evie bliver hovedmistænkt, da han findes dræbt med en fyldepen gennem hjertet og en afslørende besked sat på brystet. Men Evie kan ifølge Kitt ikke være morderen. Derfor hvirvles Kitt ind i et drama, hvor hun sideløbende med politiet vil forsøge at finde frem til den rigtige morder. Det gør hun primært med sin nysgerrighed og viden fra de utallige krimier, hun har læst.

Dødbringende besked er det første, jeg har læst af Helen Cox

… men det bliver med garanti ikke det sidste. Kitt Hartley er beskrevet så eminent, at jeg kan se hende stå og drikke te foran mig. Hun er så fantastisk skæv med sine særheder, at jeg ikke kunne lade være med øjeblikkeligt at holde af hende. Helen Cox har fået beskrevet et univers, der er lige dele hyggeligt og dramatisk. Med velbeskrevne personligheder, humor og stor viden har hun givet os et univers, som er både hæsblæsende, men også roligt og hyggeligt. Det er ikke nogen hardcore krimi, men den har både mordene og tempoet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.