Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo - Bogfinkens bogblog

Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

| Sponsoreret indlæg |

Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Titel: Opløst // Forfatter(e): Sara Blædel og Mads Peder Nordbo // Forlag: Politikens Forlag // ISBN: 9788740066951 // Serie: – // Udg. dato: 16-06-2021 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Jeg modtog først en lille gimmick med posten – en lille flaske med blåt indhold og en seddel med teksten “Opløst”. I sig selv gav den ikke meget mening, men det gjorde den, så snart jeg havde
slugt bogens sider. Hvilket skete på meget få timer endda, til trods for jeg egentlig ikke inden havde læst noget af forfatterne (må jeg med skam indrømme!).

Opløst stiller spørgsmålet: “Hvordan er det at vide, at man skal dø og vente på at gå i opløsning?”

Vi er i Tommerup på Fyn. Her ånder alt umiddelbart fred og ro. Lige indtil den morgen hvor Charlotte, der er skolelærer, mor til to børn og helt ordinær, forsvinder sporløst. Hun har sine rutiner,
hvilket gør, at nogen overvåger hende. Det er der dog kun én der ved – personen, der gør det. Da Charlotte ikke henter børnene efter arbejde, ved hendes mand, Claus, at der er noget galt. Men
da hun kun har været forsvundet i få timer, kan politiet intet gøre. De er ikke helt overbeviste om, at hun ikke er forsvundet af sig selv. Men tiden går, og da hun stadig ikke er dukket op dagen efter, begynder en storstilet søgning efter hende. Samtidig forsvinder der en person mere dagen efter. Og det bliver ikke den sidste. Samtidig er der ét bestemt spor, der går igen på alle gerningsstederne, som kobler sagerne sammen på en skræmmende måde.

Opløst er det første, jeg har læst af forfatterne

Jeg fik faktisk “bare” bogen tilsendt uopfordret, men allerede få timer efter jeg fandt den i postkassen, var jeg i gang med at læse. Hele bogen blev læst færdig på 6 timer, hvor jeg endda
reddede mig en solskoldning, fordi jeg var så optaget. Allerede fra første side var jeg fanget og måtte læse videre. Historien skred frem i rasende tempo, men det blev aldrig for hurtigt.
Persongalleriet blev beskrevet rigtig godt, så det var let at relatere til personerne og føle, man kendte dem. Jeg gættede – forkert – på morderen undervejs. Det er en god krimi for mig, der hvor
jeg gætter og gætter, men ikke rammer rigtigt. Klart en anbefalelsesværdig krimi, der både skræmmer og fænger. Jeg har allerede anbefalet den vidt og bredt – og håber der kommer mere
fra denne duo.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.