| Sponsoreret indlæg |
★★★★★
Titel: De bedste fra Madbanditten // Forfatter(e): Jane Faerber // Forlag: Politikens Forlag // ISBN: 9788740071412 // Serie: – // Udg. dato: 23-08-2021 // Original titel: – // Læst på: Dansk
Som efterhånden erfaren LCHF-spiser, så jeg frem til denne udgivelse med glæde. Og den blev 100 % indfriet. “De bedste fra Madbanditten” er præcis det – de bedste.
De bedste fra Madbanditten – opskrifter, opdateret viden og relevant information
Som altid er Jane Faerber garanti for opdateret viden formidlet i letforståeligt sprog. Hun formår at videregive relevant forskning og viden på en måde, så det er nemt at forstå og handle ud fra. Jeg har personligt nydt godt af både hendes mange bøger, men bestemt også hendes hjemmeside i min LCHF-rejse. Hvor vi i de andre bøger har været omkring LCHF mad, LCHF brød og bagværk og den mere strikse KETO, kommer vi her omkring de allerbedste opskrifter fra Madbandittens univers.
Der er opskrifter på alt fra mozzarellapande og kylling i ostesovs til pølsehorn og pizzasnegle. Jeg er 100 % fan, hvilket mængden af post-it noter i bogen også bevidner. Sidst prøvede jeg opskriften på pølsehorn, hvilket var med god succes.
Absolut anbefalelsesværdig for alle interesseret i eller på LCHF kost. Nemme, velsmagende opskrifter. Nogle lidt mere udfordrende, men langt størstedelen lige til og nemme at gå til. Helt klart en bog, der hører til i samlingen herhjemme!