Kæden af Adrian Mckinty - Bogfinkens bogblog

Kæden af Adrian Mckinty

| Sponsoreret indlæg |

Kæden af Adrian Mckinty - Bogfinkens bogblog

★★★☆☆

Titel: Kæden // Forfatter(e):  Adrian McKinty // Forlag:  Hr. Ferdinand // ISBN: 9788740060218 // Serie: – // Udg. dato: 03-08-2021 // Original titel: The Chain // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Jeg fik tilsendt denne som en overraskelse og var egentlig ikke sikker på, jeg ville komme til at læse den. Jeg hørte imidlertid meget godt om den, så besluttede mig for at se, om det var noget for mig..

Kæden er en fortælling om, hvor langt man som forælder og menneske vil gå

Rachel Klein er en ganske almindelig kvinde. Velfungerende og mor til Kylie. Men da Kylie en dag forsvinder ved busstoppestedet og en anonym stemme i telefonen siger, hun har hende. Der begynder en helt anden sti for Rachel. Rachel skal betale en løsesum, hun egentlig ikke har råd til. Men derudover skal hun kidnappe et andet barn. Ellers får hun ikke Kylie tilbage. Hvor langt vil hun gå for at få sin datter tilbage?

Kæden er ikke alene titlen, men også konceptet for hele bogen. Den fungerer kun, så længe alle gør, hvad de skal. Man kan man andet, hvis ens barn er forsvundet? Den stopper kun, hvis nogen stopper den. Men kan man stoppe den? Det er det, Rachel Klein i bogen udsættes for. Hun ønsker ikke at gøre andre ondt, men hun vil samtidig gøre alt for at få sit barn hjem. Men hvor går grænsen for etik og moral?

Jeg kunne umiddelbart godt lide præmissen for bogen. Plottet er super godt og spændende – men, den ebbede lidt ud for mig undervejs og blev for forudsigelig. Jeg vidste godt, hvordan den ville ende og jeg blev ikke overrasket nok. Selve præmissen med kædekonceptet synes jeg, var meget anderledes og interessant – det samme med overvejelserne om etik og moral. Men som fortælling blev jeg nok bare ikke overrasket nok til helt at blive vundet af den.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.