Et splitsekund af Mhairi McFarlane - Bogfinkens bogblog

Et splitsekund af Mhairi McFarlane

| Sponsoreret indlæg |

Et splitsekund af Mhairi McFarlane - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: Et splitsekund // Forfatter(e):  Mhairi McFarlane // Forlag:  HarperCollins Nordic // ISBN: 9788771918052 // Serie: – // Udg. dato: 17-08-2021 // Original titel: Last Night // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Mhairi McFarlane plejer at være garanti for en god historie, og denne gang skuffede heller ikke, selv om oplevelsen var anderledes end forventet.

Et splitsekund.. Alting kan forandres på blot et øjeblik

Eve, Justin, Susie og Ed – et sammentømret firkløver. Sådan har de været lige fra, de var teenagere. Selv Eds kæreste, Hester, føler sig udenfor. Så sammentømrede er de. Eneste problem i den retning er, at de nu er i 30’erne, og at Eve stadig er hemmeligt forelsket i Ed. En kærlighed der aldrig kan blive til mere. En aften ændrer alting sig. Hele deres firkløver og deres fremtid forandrer sig på et splitsekund. Intet bliver som før.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til

De andre gange når jeg har læst bøger af Mhairi McFarlane, forventede jeg sjov, humor, sarkasme og underholdning. Allerede ved at læse bagsideteksten kunne jeg se, jeg i denne også skulle forvente en stor sorg. Jeg var derfor ikke helt sikker på, hvordan jeg ville opleve historien. Men jeg blev positivt overrasket. Det er ikke min favoritbog af Mhairi McFarlane, men den er absolut anbefalelsesværdig. McFarlane skriver med stor indsigt, humor og følelser, så man som læser nærmest føler, man står midt i det. Hun formår at vikle sorg ind i kærlighed, så historien ikke bliver for tung, men heller aldrig overfladisk. Den ramte lige, hvor den skulle. Som altid med skæppeskønne personer, som er velbeskrevet og godt sat sammen. Absolut anbefalelsesværdig til andre romantikere eller tilhængere af feel-good genren.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.