Den lange vej hjem af Louise Penny - Bogfinkens bogblog

Den lange vej hjem af Louise Penny

| Sponsoreret indlæg |

Den lange vej hjem af Louise Penny - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Titel: Den lange vej hjem // Forfatter(e):  Louise Penny // Forlag:  Hr. Ferdinand // ISBN: 9788740068191 // Serie: Armand Gamache #10 // Udg. dato: 05-07-2021 // Original titel: The Long Way Home // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Så nåede vi til den 10. – og serien bliver bare bedre og bedre..

Den lange vej hjem er historien om Peter Morrow

Armand Gamache er tilbage, men ikke i topform. Faktisk har han sagt op som politiinspektør i Sûreté du Quèbec. Han og hans elskede kone Reine-Marie er flyttet ind i et skønt hus i Three Pines. De har lagt alle mordene og farerne bag sig. De er lykkelige, for samtidig er Jean-Guy Beauvois blevet gift med deres datter, Annie. Alt er godt.

Hver morgen sidder Armand Gamache på en bænk i byen og læser den samme bog om og om igen. En morgen sætter Clara Morrow sig på bænken ved siden af. Hun har et problem, hun vil have hjælp til. Hendes mand, Peter, er ikke kommet hjem. For et år siden smed hun ham ud, og de aftalte at han skulle komme hjem præcis et år senere, så ville de se hvor deres forhold derfra skulle lede hen. Men han kom ikke hjem. Hun kan ikke bære tanken om, der skulle være noget galt. Armand Gamache siger ja til at hjælpe, hvilket leder dem ud på en farefuld færd på tværs af landegrænser og hvor en masse nye oplysninger om Peters og andres liv åbenbarer sig.

Jeg vidste ærligt ikke, hvor denne historie ville lede hen

Det er det, Louise Penny kan. Hun skriver historier, som jeg ikke kan regne ud. De underholder, er tankevækkende, humoristiske og rørende. Samtidig er de overraskende og forundrende. Også denne gang. Peter Morrow er en velkendt karakter i serien, men denne gang lærer vi hans fortid at kende på en helt anden måde. Det samme med Clara Morrow og flere bipersoner fra deres fælles fortid. Det var både underholdende, forundrende og interessant. Alle de andre karakterer er stadig med – ligesom Ruth Zardos skæve personlighed også får lov at dukke frem igen og igen. Jeg elsker persongalleriet, humoren og historien. Jeg kan simpelthen bare ikke anbefale den nok – næste bog tak!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.